tirsdag den 31. januar 2012

Tip til patentstrik i to farver

Et par tip, når der strikkes patent i to farver. 


Opslagning kan ske på flere måder, og både som skoleopslagning og som strikkeopslagning:  


a. med én farve ( begge ender, alle masker får samme farve)
b. med to farver ( den ene ende i farve A, den anden i farve B( maskerne  i kanten får alle samme farve)

c. med to farver: strikkeopslagning med skiftevis farve A og farve B (både kant og masker får skiftevis den ene og den anden farve).


Aflukning kan også ske med farveskifte( og naturligvis ensfarvet!)
a. Ensfarvet aflukning 


b. Tofarvet aflukning: masken strikkes med den farve, den har i forvejen, hvilket giver forskudt maskefarve i aflukningskæden 
 c. Tofarvet aflukning: masken strikkes i "modsat" farve men får så samme farve i aflukningskæden som den underliggende maske har!

Indtagninger: 3 masker r sammen( uanset at nogle af dem er "dobbelte"
Udtagninger: 3 masker i samme retmaske med samme farve.(NB: det er ikke på alle pinde at det er muligt!!)
 Farveskifte: 2 pinde umiddelbart efter hinanden med samme farve 
den ene side

den anden side
På "den anden side" af prøve med farveskifte ses tydeligt den ekstra pind med samme farve!


Dette  med stor hilsen til strikkere i Vejle!

onsdag den 25. januar 2012

Vinterstrik og huer og seriøst strik!

Når man besøger torvet i Horsens- tæt på Borgergade- går man måske forbi denne skønne skulptur af Kvium...og fristes til at give den stakkels dreng mere tøj p.
Et er hue, noget andet tørklæde, trøje osv. Strik vil passe SÅ godt,men det er jo ikke ok og  må blive ved tanken.
 Gad vide om denne ville passe ham? Huen her er en ren "Olmer", strikket til Thorning Museum- og den kan i øvrigt købes som kit både der og på Silkeborg Museum.
Lige nu holder "Seriøst strik... for sjov" en lille udstilling med temaet: SKABAGTIG.
Udstillingen flyttes efter 3. marts til Garnheksen i Vejle, hvor der i  øvrigt holdes workshops de næste mandage: tofarvet patent, dobbeltstrik mv.
Olmerhuen, voksen str.

søndag den 22. januar 2012

Strik: både i Holstebro - og tæt ved Viborg

Fantastiske dage. Toradag i Holstebro.. med strik-foredrag og en lille workshop. ..og lørdags  i rigtig herligt selskab med strikkere  på en skole tæt ved Viborg.
Tusind tak til Jer, der deltog.
Et par glimt! Der blev strikket en masse både under foredrag og bagefter.Tak til Anne for fine billeder.


Rigtig god strikkelyst til jer alle.

fredag den 20. januar 2012

Workshop i Holstebro

Med 1000 tak for en herlig aften i selskab med skønne strikkere i Holstebro kommer lige - som lovet- en helt ny beskrivelse af "ophøjede" masker/ vandret "valk". 
Send mig en mail(adressen er på hjemmesiden) og så sender jeg den nye beskrivelse til dig.



Ophøjede masker til "Valke"-rækker.
Hvis nogle masker på retsidepinden/ andre på vrangsidepinden tages løs af (med tråden på retsiden af arbejdet) løftes masker på over flade (en reliefvirkning i vandret forløb = ”valk”).
Maskerne tages vrang løs af så de ikke sidder drejet på næste pind.

Vandrette rækker: (maskeantal delbart med 2 + 1)
1. p: *1 ret, 1 løs af med tråden foran arbejdet *. Gentag fra * til* pinden ud. Slut med 1 ret.
2. p:  1 vrang. *, 1 løs af (garn på retsiden, dvs. bag arbejdet), 1 vrang*. Gentag fra * til *
(Det er samme masker som på forrige række, der tages løs af!!)

Strik 2- 4 pinde glat mellem de ”ophøjede rækker”.

Gentag disse to pinde (Der bruges i alt 4 pinde til lille vandret ”valk”; ved tykkere valk skal der være flere pinde)

bagsiden


Mulighederne er mange. fladedækkende mønstre, rækker med vandrette "valke",- partier med "valke" skiftevis med retstrik. (Her må man huske at "valke" trækker meget sammen, da selv en lille bruger 4 pinde). Placer derfor skiftevis, så skævhed undgås... hvis arbejdet da SKAL ende med at være lige!!) Se billeder herunder. 
Fladedækkende mønster med "ophøjede" vandrette rækker


Bagsiden af fladedækkende mønster

Partier med "valke" og med retstrik.
Og rigtig god lege-strikkelyst!






mandag den 16. januar 2012

Seriøst strik i Vejle

I går var der fernisering på Seriøst strik... for sjov`lille udstilling  "Skabagtig" på Silkeborg Museum.
Bagefter kommer udstillingen til Garnheksen (garnbutik i gården i Søndergade 14 i Vejle).. en uge inde i marts.

TV Østjylland var på pletten.
Udsendelse kan ses her:  tv2oj, 15. jan 2012 ( tryk bare på linket her)

selvfølgelig kun et lille glimt, 1,21 minutter inde i udsendelsen- indslag nr. 2- men fint at de var der!!
skab- agtigt
at STRIKKE ER at LEVE... jubii!

onsdag den 4. januar 2012

Seriøst strik... inviterer

"Seriøst Strik... for Sjov" vil gerne invitere dig til åbning af udstillingen "Skabagtigt Strik" på 
Silkeborg Museum, Hovedgårdsvej 7, Silkeborg,
søndag den 15. januar kl. 13.00.

Foreningen byder på kaffe og te i museets cafe, 
så medbring dit eget strikketøj til en hyggelig strikkecafe i godt selskab.
... med et visitkort fra mig




Workshop i Holstebro

- et lille reklameindslag
Jeg holder foredrag samt en mindre workshop på Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13 A -  
torsdag d. 19. januar 2012 kl.19.
(  Pris inkl.kaffe + brød 100 kr. ,... det er jo en super pris!)


Tilmelding til Lisbet(lisbet@lisbetz.dk )

Workshoppen handler om at tage et strukturmønster og eksperimentere med det, så man skaber et nyt!! 
 Jfr. mit indlæg i Fiberfebers nye strikkebog: "Masker og mønstre- inspiration til strik".
Vi kan naturligvis ikke nå meget på 1 time, men når man "kender og har prøvet" eksperimentet som princip, så har man en metode til selv at arbejde videre.

mandag den 2. januar 2012

2012- et nyt år med masser af strik

Rigtig godt nytår til alle
Dette kan jo blive årets vision: at strikke for livet!

Jeg glæder mig til at komme i gang med projektet, som jeg kommer til at fortælle meget mere om i løbet af foråret.  

Lige nu: Rigtig godt strikke-år til alle... ikke mindst til alle medlemmer af "Seriøst strik",- i Viborg, i Silkeborg, i Århus og i Vejle.
Vores forenings temaudstilling - "SKABAGTIG" -starter på Silkeborg Museum 15. januar.  Jeg håber at se en masse strikkere der!