Viser opslag med etiketten strikkeleg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strikkeleg. Vis alle opslag

mandag den 6. februar 2017

Lidt strikkesjov

I "Seriøst strik... for sjov" er årets udstillingstema " Den røde tråd".
 Et herligt emne, der kan give tusindvis af sjove ideer. Jeg har taget den gamle betydning alvorligt: at man syede en "sag" sammen med en rød tråd, så jeg har strikket en "Sagsmappe"- med mine data som sagsnummer.

Jeg har forsynet forsiden/ omslaget med mærket "forældet". Det er jo trods alt bedste at være "forældet" end at være "afsluttet".( Sagt med et stort grin- og uden at føle sig sådan!)
Mappen kan åbnes, så man kan bladre i dens sider... og de ER forskellige.

Det har været sjovt at strikke den- og møg-besværligt at stive den præcist så meget af, at siderne føles som gamle dokumenter, der stadig er "bøjelige" som papir. 

Mine " papirer" er IKKE strikket i vores normale A4- format, for "Danmark overgik officielt til metriske standardformater i 1953"...,
(citat fra  Informationsordbogen i Det Informationsvidenskabelige Akademi")

Vi skal aflevere i vores " værker" i februar. Det bliver spændende at se, hvor tingene skal på udstilling i det Midtjyske.

tirsdag den 1. december 2015

Julemåned og kalendergaver

Her er der ingen tradition for at lave pakkekalendere. Med 5 børn og "tilsammen" 10 børnebørn kunne det blive noget af et arbejde. 
I stedet vil jeg gerne vise en "december-måneds-gave" til strikkere- en af de små gaver, der luner om kolde håndled.
 
Vikle-pulsvarmere er dejlige. De er lette at strikke og de er "one-size" så alle kan passe dem. desuden  har alle strikkere nok et par rester eller 5 som kan bruges.

Man kan jo strikke dem og bruge dem som en perfekt lille veninde-julegave  - eller bare til sig selv som lidt ekstra.
Opskriften ligger længere nede på bloggen (dato: 30. oktober)
          
Og naturligvis har jeg lavet nogle i "sort og hvid" striber- det måtte jeg jo gøre.

torsdag den 13. juni 2013

Creme de la creme.

Karen No har et "fedt" garn,- totalt creme de la creme! "Country Casual" - en kombination af silke og lammeuld.
Garnet er brugt her:
Dejen er Arwetta... i den skønneste chokoladefarve, - cremen en kombination af naturfarvet bomuld og Country Casual i lyserød og flødehvid!!
Vi strikker kager i dag i Vejle for at fejre World Wide Knit in Public...... på Rådhuspladsen,lige over for Lagkagehuset. Mon de vil bytte en enkelt???

tirsdag den 23. august 2011

Sommerstrik

Herlig sommer... med masser af strik. Og vejret har da tilladt det i stride strømme. Strålende for en strikker, der jo ikke kan lade være med at fatte pinde og garn og klø på.


Det er blevet til lidt modeller , som skulle være klar på Vejle messen( garn-messen, som vi kalder den) og endda lidt til det private.
Der er barnedåb,... og naturligvis måtte jeg skabe lidt til den lille prinsesse Anna Carline.


 
Jeg kunne ikke lade være med at lege lidt med kameraet.
Har vi ikke sommerferie..og afslapning på programmet.. lidt endnu?


Dukken har været sjov at strikke... og fylde med slidte, forvaskede pudebetræk og lidt garnstumper. Så den er rigtig vaskbar!!
Jeg tror, det kan blive til flere, for der er 2 nye småfolk på vej.