søndag den 21. juli 2013

Nye strikkeprøver

Inspirationen kom fra vævestrik, fra skyggestrik og især fra Knitting & Stitchingshow i London sidste år8 det er pludselig længe siden)
Men NU skulle det afprøves: en kombination af ret, vævestrik og glat i to farver glat garn, så mønstring bliver tydelig.

En prøve: Her med baner med vævestrik i to farver- lodrette striber- ret-riller i side-panelerne..og min sædvanlige lænkekant over 2 masker i siderne.( Eller re-triller, som en mand læste det!!)
En anden prøve: med ret og perlestrik i striberne i siderne og med en kombination af glat (hvid) og ret(koks) i midten. lidt urolig i side panelerne  Perlestrik i kombination med ret-riller dur ikke!!
Ny prøve: med retrille i striber  i siderne og som ovenfor i midten. Det virker roligere
Ny prøve. Her byttede jeg bare om  på hvilken farve, der er strikket ret og hvilken der er strikket glat. Så opstår en skyggestrik p siderne af de lodrette vævestrik striber.

Sidste prøve. Her strikkede jeg glat over striberne i midter-panelet. Så kan man tydeligt se, at det vævestrikkede og ret rillerne trækker sig sammen, mens det glatstrikkede ikke gør. Derfor må det midterste felt rynke ... og det var vist mest sådan det så ud, tørklædet vi så i London. 
måske en idé til en model. Vi får se. Men herligt at bruge lidt tid til nye prøver, teknikker, farvesammensætninger osv osv. DET nyder jeg!

onsdag den 17. juli 2013

Bonderøvstrøje junior

Så blev den færdig, trøjen til bonderøv Junior!!
Med tak for inspiration til bonderøven og især til "Strik efter nordisk tradition" af Vibeke Lind (en af mine yndlingsbøger). 
Det er et superdejligt, klassisk mønster- og med en flotterende trådlængde, der er til at have med at gøre! I det fladedækkende sildebensmønster er der maksimalt tråde på bagsiden over 3 masker!
Det er super, for så behøver man ikke at "vævestrikke" farverne med hinanden. Det giver et langt mere klart mønsterbillede. Man kan endda tydeligt se, hvor jeg har fået byttet farverne om...ups!!
Dette er bagsiden af trøjen, hvor mønsteret er  modsat i farverne!
Et nærbillede: - så klart fremstår mønsteret i Arwetta-garnet og selv om det er et helt glat strømpegarn, er der alligevel spil i mønsteret, fordi det er håndstrikket( og fordi garnet er let meleret)
Her den færdige sweater, klar til TexStil messen i Vejle i august. 
Opskriften kommer på Filcolanas hjemmeside senere,- modellen skal først fotograferes, opskrift skal korrekturlæses og sættes op i Filcolanas layout..og så kommer den gratis på nettet.
Måske under navnet "Alvi-junior" under Arwetta garn!! 

lørdag den 13. juli 2013

Sommer, sol og strik

Selvfølgelig strikkes der her,- også i sommersol.
Lige nu står den på endnu en model til Filcolana- en junior "bonderøvstrøje" i Arwetta.( en Alvi-junior!)
Her den nye juniortrøje... i Arwetta,
og her den "gamle"strikkeprøve i Gotlandsuld. Det er sjovt at se forskellen.

Ellers står den mest på masser af skønne ture i kajak, når solen skinner... på Gudenåen, i Horsens Fjord og naturligvis herhjemme ved Brejning/ Vejle Fjord.

Lidt ind imellem at strikkelisen er kommet i brug sammen med et barnebarn på 5, der fik lært at "strikke". Hun var mega stolt, da det lykkedes. Og "strikkede" et armbånd til lillesøster.
Indrømmet: jeg måtte rundt om en instruktion for at "få gang i" hukommelsen- det er bare længe siden, man selv har strikket I-cords på den måde!!
Hurra for "googling"  og Youtube videoer.