onsdag den 13. marts 2019

Hjemmestrik. en boganmeldelse


Susanne Gustafsson: ”Hjemmestrik”, 50 lækre ting til din bolig.
En ret personlig anmeldelse,- er alle i øvrigt ikke det?
Jeg fik bogen tilsendt fra Rosinante og kan naturligvis ikke lade være med at lave en beskrivelse og en personlige vurdering.
Bogen er lækker i sit format og i opsætning med næsten 200 sider og super flotte billeder på venstresiderne og opskrifttekster på højresiderne.

Forrest er et længere afsnit om teknikker (sådan laver du…) med tegninger af teknikken, placeret i svagt farvede cirkler. Det fortæller at bogen er henvendt (især) til nybegyndere.
Selve opskrifterne starter side 44 og er skrevet med ganske få forkortelser. Dette er dog ikke helt konsekvent gennemført, men det ”forstyrrer” nu ikke.  Jeg kunne dog ønske mig diagrammer til nogle af mønstrene- for mange af os er det lettere at ”læse” et diagram end en beskrivelse med ord af, hvor der skal være f.eks. ret og hvor vrang.( 20 pinde der skal gentages og er beskrevet pind for pind kan virke forvirrende, hvis man er en ny strikker/ hækler).

Forfatteren ønsker at der er ”indbygget” bæredygtighed i vores arbejder, så garnerne er økologiske, genanvendte osv. Rigtig fint. Måske synes jeg at nogle af tingene er overflødige, f.eks. at strikke/ hækle overtræk til en varmedunk eller lave en pose til vat rondeller! Skal vi tænke bæredygtighed, skal vi også overveje antallet af nye ting, som vi ”absolut må have/ lave”. Ikke alt kan jo  fremstilles af optrævlet garn eller rester. Vi bør vel kun lave det, som er absolut nødvendigt?

Man kan altid diskutere smag… og her er stor forskel i stilen på de genstande, som opskrifterne er lavet til, lige fra spraglede oldemorfirkanter i et slumretæppe og til stramme mønstre i ensfarvede gæstehåndklæder. Personliget  kan jeg ikke lide kulørte pomponer på hæklede kurve eller på strikkede puder, hvorimod jeg synes om de ensfarvede ting med fine strukturmønstre.

Man skal ikke købe bogen for at lære at strikke eller hækle- det kan de mange små videoer på YouTube gøre meget bedre en stregtegninger, når man ikke kan se hændernes bevægelser. Så måske er de første sider mere eller mindre overflødige. Til gengæld er der rigtig mange dejlig små tips på billederne.

Man kan sagtens tænke: endnu en bog med klude… er markedet da ikke snart mættet? Udgivelse af en ny bog er jo også et nyt forbrug af ressourcer, der bærer ved til det bål som hedder ”øget forbrug”.
Jeg kan godt lide forfatterens brug af ordet ”hjemmestrik” i bogen titel. Personligt vil jeg altid hævde at begrebet ”håndstrik” er bedre end ”hjemmestrik”, som jo ofte bruges når man mener ”makværk”. De viste ting er langt fra makværk, men Susanne Gustafsson bruger ordet, fordi alle genstande er designet til hjemmet; en fin måde at lege med begreber på!

Bogen skal selvfølgelig stå på vores biblioteker – men ikke nødvendigvis hjemme hos enhver strikker eller hækler.

søndag den 10. marts 2019

I-cord, som halsaflukning

Tusind tak for et herligt spørgsmål i Ry til Fiberfest om I-cord og bagsiden af en halsudskæring.
Jeg fik vist sagt, at man ikke kan undgå, at bagsiden har en (ret grim) "kant"  hvor masker er lukket af.
Men jo... det kan man  faktisk afhjælpe en del.

Først strikkes alle masker i halsen op.
Jeg prøvede så på 1, pind at "samle" en lænke op i afluknings kanten på bagsiden af arbejdet FØR jeg strikkede de 3 masker i I-corden. 
Denne "lænke" strikkede jeg ret sammen med den første  af I-cordens 3 masker. 
Så strikkede derefter 1 maske(af I-cordens 3 masker), tog næste 2 masker ret løs af og strikkede den drejet ret sammen ved at stikke venstre pind ind i begge masker (foran højre p). 
Hermed er I-corden strikket som sædvanlig, men altså "fast" i bagsiden i første m.
Derefter sættes alle 3 masker fra højre ind tilbage på venstre pind. Denne gang strikkede jeg som  vi plejer 2 masker ret, og strikkede så de næste to sammen  som ovenfor beskrevet ( = drejet ret).
 Herefter gentog jeg de to pinde resten af halskanten rundt, og strikkede altså I-corden fast hveranden gang. '
Jeg synes det dur og er bestemt pænere end når I-corden ikke
er strikket fast hvor masker er lukket af på "gammeldags maner"! 
Prøv!
Billede af blusen kommer senere. Du kan se den på min Facebook side: Hanne Pjedsted-Rasmusen i en "selfie".
 

fredag den 1. marts 2019

Murværk i "Seriøst strik... for sjov"

Årets udstillingstema i "Seriøst strik...for sjov" er MURVÆRK. Et herligt tema, som mange kan forholde sig til.
 Der er strikket mursten til en fælles "mur".. spændende hvor stor den bliver.

Naturligvis fortolkes der på temaet. Jeg fandt en skøn, afskallet mur og tænkte, at her var et motiv, som var til at  bruge og ret let at "oversætte" til en strikket sweater. 
Mit værk er lavet i en blanding af  naturhvid New Zealanduld og lys grå, tynd mohair. Den sammensætning gav et fint spil og med et åbent perlestrikket mønster svarer det ret godt til en nubret, gammel pudset mur.

Og selvfølgelig er der lidt "mug" på murstenen inde "BAG FACADEN", som jeg kalder mit værk (strikket med en sytråd ind i nogle af maskerne). Sjovt at udføre.  
Alle foreningens indsendte værker til "MURVÆRK" udstilles på Danmarks Industrimuseum i Horsens fra 5.april. Senere flyttes udstillingen videre.

Strømper til Thorning


I anledning af 200 året for Blichers ansættelse i Thorning fejres dagen i marts på Blicher Egnens Museum... selvfølgelig.
 Og naturligvis skal der være " stunthoser, sokker og strømper" på museet den dag, så GEMérne har været i gang med "småtingsafdelingen" midt imellem de store udstillings-projekter: 3 par hver.
Farver som i lyngen: grønne toner og svage rosa- og lyngfarvede. 
  


Der er blevet eksperimenteret med forskellige hæle, (og ingen hæle, som i Yoga-sokker, nutidens stunthoser)

torsdag den 17. januar 2019

Udstilling på Textilmuseet

her kommer lige et par glimt fra GEMérnes udstilling, som åbnede på Textilmuseet i Herning i torsdags.
 Dejligt, at der kom så mange gæster.
 Vores udstilling er i de 5 ULDKAMRE, så det var jo oplagt at vi tog et rum her: Ebba, Emmy, Else, Solveig og jeg.
Elses brudekjole
Og selv om vi i starten var  ret så skeptiske over for de små, mørke rum, så blev udstillingen faktisk rigtig vellykket.... eller burde jeg skrive: udstillingerne. For det kan jo også ses som 5 seperate små-udstillinger i denne rækkefølge: Ebbas, Elses,Emmys, Solveigs og til sidst mit uldkammer.






 Herligt at det lykkedes. og så er næste projekt allerede i gang!