tirsdag den 27. august 2013

To farver, mange muligheder

To farver giver ...tusind muligheder? det tror jeg da - og det er jeg godt i gang med at bevise!!

Lige nu leger jeg med det simpleste: ret-riller- og det ruller ikke i kanterne, så prøverne bliver pænt liggende under fotografering!!!- især godt ved nærbillederne nedenunder.
Vi kender det  i almindelige striber: 2 pinde  med en ene farve og 2 og to med den anden! (Det er et valg at jeg bruger "grå og hvis" for kulørte garner stjæler lidt opmærksomhed fra strikke-teknikkerne)
Sjovere bliver det  når man strikke 1  p med hver farve- eller 2 med en ene og 1 med den anden farve, og bruges der pinde uden endeknopper, så må kan man jo starte med samme side to gange i træk!!)
(Her må så strikkes strikkes vrang-pinde for at få ret-riller,- men pyt med det!!)
Et andet alternativ: 1 p i den ene farve og 3 i den anden ..osv.
PRØV selv!! Jeg er i hvert fald ikke færdig endnu!!

mandag den 19. august 2013

Feriestrik

Selv om ferien har stået på cykeltur i Sydtyskland ved Moselfloden - fra Mettlach syd for Trier til Koblenz hvor Rhinen og Mosel løber sammen, - ja så blev der da strikket. 
Smukke dage ved floden- langs vinmarker og ad asfalterede cykelstier uden motoriseret trafik. Super!

Og skønne pauser i småbyer, der ligner de miniaturemodeller, som blev brugt til modeljernbanerne, da vi var børn... som klippet ud af turistbrochurer!!

Der er jo den del kilomenter i bil frem og tilbage, så bagsædet flød med garn, pinde, køre-lakridser og blade... og så blev der snakket!! Resultatet blev: to par babysokker a la oldemor, en lillepigekjole og en undertrøje/ vest str. 1½-2 år. 
Derudover fik jeg færdiggjort et tørklæde i crepegarn. Det mangler lige at få hæftet ender og blive vasket... sikkert et par gange, for der er meget spindeolie i. 

Og der er endda garn til endnu et lille trekantet tørklæde, som også  blev påbegyndt på turen. Spændende om det virker som forventet med det overspundne crepegarn!!
Billeder kommer senere, hvis det er blevet godt!! 

Og jo... det er rigtigt at vi cyklede mere end 250 km og pauser blev nydt! 

søndag den 18. august 2013

Invitation til strikke-dag i Brande

Kære Strikker

Har du lyst til at mødes med en masse af dine venner fra forskellige Facebook strikkegrupper, f.eks. fra ”Seriøst strik for sjov”, fra ”Strik”, fra ”Strik uden brok”, ”Strik på engelsk” og andre strikkesider og blogs,
så meld dig til en
forkælelsesdag,
hvor du ikke skal tænke på andet end at
STRIKKE, SPISE, SNAKKE, LYTTE, BLIVE INSPIRERET og HYGGE
altså en rigtig hyggedag

LØRDAG DEN 26. OKTOBER FRA 10 – 16.
     


PROGRAM.
Arrangementet foregår i Brandes fantastisk hyggelige cafe TANKEFRYD – Storegade 40, 7330 Brande.
Se dejlige billeder af stedet på http://cafetankefryd.dk/  og Facebook siden Cafe Tankefryd.

KL.10.00 starter vi med lækker BRUNCH
med Dinas lækre hjemmelavede specialiteter.
Når vi er færdige med at spise, finder vi strikketøjet frem og lader os inspirere af hinandens flotte ting.

Har du lyst til at deltage i en konkurrence om det mest fantasifulde stykke strik, det flotteste stykke strik og den bedste hjemmekomponerede model, så medbring strikket på en bøjle og husk at sætte navn på. Der er selvfølgelig præmier til de 3 vindere J

Hanne Pjedsted holder i løbet af dagen et lille foredrag om strik anno 2013 og sit eget liv med garn og pinde
Hanne er ”bestyrer” af Facebook siden ”Seriøs strik for sjov”, er formand for foreningen (se www.strik-for-sjov.dk)
og har bloggen og hjemmesiden http://blog.designstrik.dk

Hen på eftermiddagen skal vi så nyde Dinas dejlige kaffebord
før vi slutter omkring kl. 16.00.

Pris for Brunch, eftermiddagskaffe/kage og foredrag med Hanne: 300 kr. 
Der er kun plads til 60 i cafeen, så det gælder om
hurtig tilmelding, som først gælder, når vi har modtaget betaling.

Vi glæder os til at se jer til en fornøjelig dag.
Dina Blomstrand, Helle Kokholm, Hanne Pjedsted og Marianne Sommer

Tilmelding efter FØRST-TIL-MØLLE princippet.
Du kan bestille billetter fra onsdag den 28. august kl. 18.



Marianne@frusommer.dk ,som sender info om betaling.
Følg med på Facebook siden STRIKKEFESTIVAL I BRANDE

fredag den 16. august 2013

Strik på plakaten

Det er da utroligt: få garnforretninger, men strik som fantastisk flot baggrund i forretningsvinduer. i Sydtyskland, nærmere betegnet i Trier.

Jeg er netop vendt hjem fra en fantastisk dejlig cykeltur fra Trier til Koblenz langs Moselfloden... med-strøms!!
Der er mange små, hyggelige  byer med bindingsværk og pusse-nussehaver, skønne strækninger med vinmarker- også endda i højderne.vi har cyklet langs europas mest lodrette vinmarker!

Men garn og strik er bestemt ikke længere fremme end her hos os, og falder ikke just i min smag. 
Bortset fra disse herlige vinduesudsmykninger i en tøjforretning i Trier. Strik som billeder, overført til gulv, væg og podier. Super flot!! 
Når man er strikker tager det jo ikke mange sekunder at se, hvad "motivet" er....masker! 
Og dette var da aller flottest, - totalt inspirerende og en herlig baggrund for efterårets tøj og tilbehør!
Jeg fik strikket en del på turen frem og tilbage i bil... dejligt at have plads på bagsædet, med garn, pinde og knas inden for rækkevidde. 
Mere om resultatet af det senere!

tirsdag den 6. august 2013

Cykler

"Der var 1, der var 2, der var 3, der var fire, der var 5 på cykeltur...",sang vi engang, og selv om Tour de France er overstået for i år, kan der jo godt tænkes i cykler:som bort, som flademønster... til tasker, trøjer, tørklæder osv.

Lidt spil med garn og mønstre:
Sjovt og hyggeligt! Næsten lidt hønsestrik-agtigt, -og med dejlig plads til lidt ekstra leg!!

Godt at gå ind for pedalkraft!