lørdag den 22. oktober 2016

Tørklæder og opskrifter

Der kommer stadig forespørgsler på, hvordan man kan købe  opskrifter til mine "Sort og hvid"-stribede tørklæder og pulsvarmere.
 En detalje fra et af tørklæderne

Man kan sende mig en mail på hanne@designstrik.dk og fortælle hvilket tørklæde eller hvilke pulsvarmere man ønsker sig opskrift til, så skal jeg nok svare og sende opskriften som en PDF fil. (Mobile Pay er en super opfindelse!!)
 
Pulsvarmere med striber (- den ene model)
 
Tørklædet, som jeg kalder "Sort og hvid med skarpe striber"
Dette hedder" Sort og hvid- symmetri". (0g der findes 2 andre)

Efterår og skønne farver

Så kom det "rigtige" efterår med de skønneste farver- både i skoven og på stranden.
Svært at bevare pessimisme, når man " møder" en lilla søstjerne og en lille klat orange tang på stranden på en regnvejrsdag.


Og i dag er det så de sidste forberedelser til "Strikkestafet" på Tisvilde Højskole  i næste uge sammen med Bodil Munch. Det er da herligt, at strik stadig fænger så meget at skolen stort set haralle pladser besat!  

I kalenderen er der allerede sat datoer ind for sommeren 2017 med Samsø Strikkeweekend ( 2. weekend i juni) og Rønde Højskole  (fra 1. juli)og endda for juni 2018: Strikkefestival i Island. 
Utroligt... og så kaldes man endda pensionist! (Jubii)