torsdag den 27. april 2017

S.O.S. på Hørvævsmuseet i Krengerup på Fyn

Så kom turen til den store/ længerevarende sommerudstilling. Herligt sted, hvor der endda væves Olmerdugsstriber. 

Først en masse roderi og overvejelser...men hurtigt fik vi sat giner på plads, hængt tæppe op og placeret ting i montrer. 
Det er absolut et lokale der kæder vores ting. Det hele gik let og smertefrit.. vi har jo prøvet det før!

Og der var plads til hygge, kaffe og grin. Herlig dag... med tak til Marianne og GEMérne.


Åbning af udstillingen på søndag kl. 11... med et lille glas og en bid mad. 

søndag den 16. april 2017

Udstilling af GEMér værker

"Strik i Forening" er titlen på den lille strik-udstilling, som GEMérne har åbnet på Vejle Kunstmuseum.
Herligt at museet sagde ja til at vi måtte udstille strik, der er inspireret af kunstværker fra museets permanente udstilling.
Herunder er Eurykides nederdel færdigstrikket. 
Det var faktisk lidt underligt og lidt svært at bryde mønstrene, -det er meget lettere af arbejde regelmæssigt med et mønster!
Mønsterbrud måtte der til- hun dør, vender tilbage til livet fra Hades underverden, men Orfeus kan jo ikke lade være med at se sig tilbage og så er hun for evigt tabt for ham...derfor har jeg strikket et mønster, der opløses ned over nederdelen, som er strikket oppefra og ned.
Palle Nielsen er en mester i at arbejde med mønstre, og min inspiration er fra hans grafiske serie om Orfeus og Eurydike.

 
Pudekamp... sådan kalder vi denne del af udstillingen i trappegangen, ophængning af de stort-hvide grafiske strikpuder.
 
Vores værker er at se på museet i en periode på 6 uger i det, museet kalender Maskinrummet samt i trappeopgangen op til  overetagen.

Sidste uge i august, i forbindelse med Trekantens Festuge skal vi etablere en kæmpe-STRIK-installation i museets foyer og allerede fra torsdag har vi ugentlige workshops på museet, hvor publikum kan komme og strikke dele af installationen sammen med os. 
Temaet for festugen er overgange, og vores installation bliver overgangen mellem indgang og udstilling / eller overgangen mellem loft og gulv. ( Der er 8-10 meter, så der skal strikkes tusindvis af masker). Allerede på åbningsdagen for "Kunst i forening" fik nogle af vores gæster fat i strikkepinde, garn og sten og gik i gang: SÅ HERLIGT!