tirsdag den 4. oktober 2011

foredrag i Silkeborg


Marie Koch: “Jeg strikker, altså er jeg!”

Foredrag og debat om håndarbejdes berettigelse og håndarbejdet som reflekterende fag. Marie Koch, tidl. rektor på Seminariet for kunst og håndværk (blandt meget andet), nu Phd-stipendiat ved Åbo Akademi Vasa, Pædagogiske Fakultet, Finland, taler om tekstil graffiti og street art, om hvem der laver det, og hvad vi kan lære af det. Se mere på www.mariekoch.dk 
Fællesaften for deltagere og interesserede i TRÅD.
Onsdag 5. oktober 2011, kl. 19 – ca. 21.30, cafeen på Silkeborg Museum
foto fra Yarn Bombing

Museet ligger på Hovedgårdsvej - P plads på havnen!

Strik- seriøst

Så er der gang i pinde, garn og farver. Projekt i anledning af udstilling af årets tema "Skabagtig" i "Seriøst strik...for sjov".Og gæt hvilke farver??
Rigtige tøsefarver
Nej, dette er noget for tøset-alt for romantisk med hjerter og blomster.
rigtige farver....mine
Jeg leger lige med farverne, men til alt andet end romantiske pjanketing. Det må gerne være "skabet", men på den gode måde!!

Meget bedre... og ikke alt afsløret
Nu bliver det så spændende hvor udstillingen skal etableres... måske sendes rundt til flere steder?


mandag den 26. september 2011

Strik... festival på Fanø og kursus

Herlig fredag . En tur til Fanø og et mylder af mennesker. Dejligt at vi tog af sted så tidligt, at der ikke var ventetid ved færgen.


Allerede ved middagstid var der et mylder af strikkeglade kvinder og en masse handel...også i de butikker, der ikke hverken sælger stik eller garn og pinde!! Utroligt med den synergi!!( den koster!)
Der må være handlet for masser af penge... allerede fredag 

Dorte og Ole  i fuld sving
En strikkers bil... naturligvis!
Vi havde en herlig dag, min veninde og jeg... med masser af snak med hinanden, med kendte og fremmede, der bare havde lyst til at snakke strik og fotografere vores/ hinandens bluser og sjaler/ hinanden og alt det herlige garn. Så er der liv på Fanø. Flot klaret af Christel at hun får det hele arrangeret. Vi kommer bestemt igen næste gang.. og hellere 3 dage end én!.
Selv menu-tilbud er er hjemmestrikkede
Og så en anden ting: TRÅD etablerer kursus i Christel Seyfarth / Kaffe Fasset flerfarvestrik  på Thorning museum lørdag den 3. december kl. 13.30 - 16.00, hvor jeg skal undervise.
Det kan jo ikke handle om jul alt sammen. Der MÅ strikkes ind imellem!

torsdag den 22. september 2011

BMC-strik

Strukturer i strik kan arte sig mystisk  - og næsten ligne naturens underligste smådyr: børsteorme, larver osv..
Her er et af mine eksperimenter, strikket efter Britt-Marie Christofferssons Workshop: strik småt...og sy..osv.


Jeg strikkede denne "slange"- og strikkemønsterets struktur er faktisk taget fra et gammelt mønster  fra Silkeborg Museum  fra et sengebånd  (-  det, der er bundet til senge stolpen og som man "haler" sig selv op med, når man er afkræftet i ryg og mavemuskler eller er blevet svag og gammel).


Britt-Marie fandt ud af hvordan det var lavet og jeg har så videreudviklet det. Herlig leg!
Underligt når det "snor" sig

Her taget lidt tæt på, så man kan ane "niveauforskellene".

mandag den 19. september 2011

Kursus med Britt- Marie Christoffersson

I den netop "overståede" weekend holdt Kulturprojektet TRÅD kursus med Britt Marie Christoffersson(på Silkeborg Museum, Hovedgårds Vej) . Denne gang med titlen:
"Strik småt..  sy, hækl, eller knyt sammen til stort".
Totalt sjovt at lave alle de små prøver..Og selv om vi  var 12 personer, så var der ind imellem så stille, at man kunne høre den berømte knappenål... osv. Det var koncentration med strikkepinde og svenske beskrivelser.
Her arbejdes... ingen overføldig snak!
Det er bare så herligt at få fyldt mere på sin egne strikkeviden og det kan hun, Britt Marie.
Hun har en fin og speciel måde at kaste sig over eksperimenterne på, så man kan blive helt høj af at følge med.


Baner i ret strik med "snore" så pulsvarmeren er bundet sammen 


Snoede retstrikkede bånd- samlet til halssmykke.
Det var bare så skønt. 
Jeg har fået inspiration til mange strikketimer og masser af nye idéer til modeller.

lørdag den 17. september 2011

MOMENT2

Så har den lille butik med kunsthåndværk i i Horsens åbnet sine døre for endnu et medlem: mig!
Skiltet uden for døren , Borgergade, Horsens
Butikken ligger i Borgergade i Horsens, tæt på Torvet. Et hyggeligt kvarter, nær ved de rigtig gamle, små gader. Måske et kommende "LATINERKVARTER" i byen?
Dørstopperen,- for døren er ofte åben! ... og naturligvis med en rigtig og tung sten indeni.
Mit bidrag er foreløbig nogle tørklæder, et par ankelvarmere og en enkelt billedramme. 
Spændende at se, hvad butikken kan udvikle sig til. I hvert fald er det en herlig blanding af Horsens Produktionshøjskoles fine elevarbejder fra SoSu, Design og Textil og spændende kunsthåndværk.
Der er plads til fotos, postkort eller nøgler... eller noget helt andet.
 
Her findes strikkede smykker, taske af springbuk og filt, gummi og genbrug, fine ting i drejet træ, søde postkort, æsker, decoupage- billeder, malerier,  og en masse sjove ting, pynt og pjank.Men naturligvis håndlavet.

Nu må tiden vise, om kunder kan finde vej til os.
Kig ind.... døren er som nævnt ofte åben( bogstavelig talt!)

torsdag den 15. september 2011

Kurser og Workshops

Så er der kursusplan i Garnheksen i Vejle.

Flerfarvestrik24. september 2011 kl. 14 til 17.


Montering og kanter
- fine, sjove, finurlige og flotte
8. oktober 2011 kl. 14 til 17.


Kreative dage på Håndarbejdsmessen i Fredericia
Nærmere info om workshops senere.
28. til 30. oktober 2011


Julerier
5. november 2011 kl. 14 til 17.

Montering, sammensyning og lidt om papirmønstre
19. november 2011 kl. 14 til 17. 


Pris pr. workshop er kr. 200,- incl. kaffe og lidt mundgodt.
 
Tilmelding kan ske enten i butikken eller via mail mail@garnheksen.dk
Betaling skal ske ved tilmelding enten i butikken eller via bankoverførsel til denne konto: reg. 0758 konto 32 2308 4604 - husk at skrive dit navn
og kursets titel på overførslen.

Tilmeldingen er bindende, hos Hanne i GARNHEKSEN.
Se WWW.GARNHEKSEN.DK