onsdag den 29. maj 2013

Nyt design til børn

Så blev det næste strikdesign sendt af sted til Filcolana. Måske med endelig "udgivelse" til august på TexStil-messen i Vejle, hvis korrektur og opsætning kan nås... og det tror jeg da.
Arbejdet undervejs... med en sjove erstatning for rib: stribet diagonal"rib". 
Et par billederaf den færdige bluse i str.6 år.
Nu mangler jeg en levende model... de to børnebørn på 6 år er drenge, og jeg er sikker på at ingen af dem vil tage en "vandmelonfarvet" strikbluse på. det er jo en "tøsefarve"!!
Til drengene ville nedenstående nok have været bedre i sammensætningen af  farver - min strikkeprøve.. og naturligvis i Arwetta. Super blød kvalitet og vaskbar i maskinen!! Ideel til skoleunger.

Rent teknisk strikkes "ribben" sådan: (maskeantallet skal være  delbart med 4 og der strikkes rundt)
* 2 r, slå om , 2 r sammen*. gentag fra * til * omgangen rundt og på alle omgange. Jeg har skiftet farve efter 3 omgange!

torsdag den 23. maj 2013

Lille model i ny trøje

Så fik jeg en chance for at prøve, om striktrøjen til barnebarnet passer. Det gør den heldigvis
... men at få den unge dame til at stå stille var næsten sværere end at strikke trøjen!
Enten er legetøjet i frit spil ud i luften eller også styrter den lille dame rundt for at  finde nyt eller for at gemme sig i skabet eller under puder og tæpper.

Og de sidste tænders ankomst betyder  desværre lidt savlen, så den lille hagesmæk ikke bare kunne tages af!! En dum bule i nakken, men skøn unge i fuld fart fremad!!

tirsdag den 21. maj 2013

Strikmodel for Filcolana

Så er den næste model i gang:
en barnebluse med raglanærmer i røde farver og med "diagonal rib" for neden og for neden på ærmer.( det er let, når der strikkes rundt: *2 r, slå om og 2 r sm.*!! hele tiden! så maskeantal skal være delbart med 4.
Jeg kunne strikke på strømpepinde, men valgte at strikke med magisk loop og begge på én pind. Så er jeg 100 % sikker på at ærmerne er ens!! 

Arwetta er super til børnetøj, fordi det tåler vask i maskinen også selv om man ikke har et uldprogram til "håndvask". Og den nye kvalitet med 80% merino er superblød og lækker.
Garnet findes i nye, dejlige melange, der giver en smuk overfalde med "lyse" fibre. Næsten "smoothie- lignende", og det måtte selvfølgelig sættes i gang. 
Færdige som opskrifter på Filcolana.... måske til august?
Her er de nyeste farver lige en gang til!!

fredag den 17. maj 2013

Ny model, tøsetrøje

Så er den næste lille strikmodel næsten færdig... opskriften under udarbejdelse. Den må komme på Filcolanas hjemmeside, når den er fotografert og opskriften korrigeret/ redigeret.
Hyggearbejde i perlestrik og med picotkanter. Dem vil jeg beskrive i et nyt indlæg senere.
Foreløbig blot et par billeder fa detaljerne... indtil videre.

Man kan godt se her, at knapperne ikke er syet på endnu!!( Jeg havde kun 6 ens og der skal bruges 8. ØV altså!!
Og næste barnemodel er i gang!

torsdag den 16. maj 2013

Flere modeller til Filcolana

Så kom der "rigtige" billeder af sweateren med sadelskuldre. Fint,selv om den flotte fyr ikke ønsker at vise sit ansigt frem...  noget med ikke at se os i øjnene??? (Nå,- det var pjat fra min siden... og det ER jo sweateren det handler om, ikke ham!!)
Sweateren sidder rigtig godt. 
Og især er jeg selv godt tilfreds med det bærestykke på ryggen, der sidder præcist som det skal!

Opskriften skal der læses korrektur på, den skal sættes op osv., men den kommer nok snart på www.filcolana.dk, eller præsentres på TexStil-messen i Vejle til august, og derefter er den tilgængelig på hjemmesiden og kan downloades!!.

Næste projekt er mere børnestrik, str. 2-10 år!

søndag den 5. maj 2013

Strikmodel til Filcolana

Så er den snart på vej "hjem".. til Filcolana. Strikket i Arwetta- et af mine yndlings garner til børnetøj. Det tåler vask i maskine, også selv om man ikke har en vaskemaskine med program til håndvask af uld( vuggevask). 
Og det er superblødt fordi ulden er en merino med blot 20% kunststof-fibre.! 
 Det er altid spændende at få de sidste detaljer strikket, så man kan se helheden. Et er jo en blyantstegning- noget andet den fysiske model!
Og så i gang med den næste... Jubii!

torsdag den 2. maj 2013

Fanø-strikkefestival-tur .. med "Seriøst strik... for sjov".


SERIØST STRIK … FOR SJOV
indbyder til fælles bustur til
STRIKKEFESTIVAL PÅ FANØ
lørdag d. 21. sept. 2013

 


Seriøst Strik … for Sjov arrangerer bustur til Fanø med udgangspunkt i Silkeborg, hvor vi starter kl. ca. 8 – evt. lidt tidligere, hvis der er behov for det.
Dernæst kører vi til Give og samler op, hvis der er deltagere fra Vejle, som gerne vil med.
Umiddelbart satser vi på at køre fra Fanø igen ved 18-19- tiden, så vi kan være tilbage i Silkeborg, før det bli´r nat.
I arrangementet indgår bus til Fanø (inkl. færgebillet) og transport rundt på øen i løbet af dagen.

Der kan/skal selvfølgelig strikkes i bussen på vejen og arrangementsgruppen sørger for kaffe/te og kage til turen.

Pris for medlemmer:                              200,00 kr.
Pris for ikke-medlemmer:                      250,00 kr.

og betaling til  Vestjysk Bank: 7605 konto 111 5715 ( vær søde at huske navn + antal deltagere) senest d. 1. august 2013.

Nærmere information kommer løbende på Facebook... også et indklæg dd. på Seriøst strik.. for sjov´s facebook gruppe.

Se desuden www.strikkefestival.dk... og jeg er instruktør på et par workshops!!