lørdag den 30. august 2014

Næste års udstillingstema i Serøst strik... for sjov.

Dette må jeg lige fortælle om. Næste års udstiliingstema  i Seriøst strik tager udgangspunkt i Industrimuseet i Horsens, hvor vores lokale Horsensgruppe mødes.
Vi har valgt at kalde temaet: Industrimuseet i masker.
  Omkring 40 strikkere mødtes sidste søndag og fik en kort tur gennem museet og mulighed for at fotografere alle vegne.Her er nogle af de billeder, jeg tog og som værk der siger: industrimuseet i masker.
Det bliver spændende og kræver sikkert en masse nye strikkeeksperimenter. SÅ herligt! 
SÅ: her et par af mine billeder:
Måske en mega stor mundfuld at tage udgangspunkt i en maske af denne størrelse, men se lige nedenunder: afskallet maling. DET var mere spændende at finde detaljer end hele genstande!
Ret spændende hvad det kan blive til?
 ...og dette ( fra bogtrykkeriet:


En anmeldelse af ny strikkebog

Dette må blive undtagelsen: at jeg bruger blokken til at anmelde en strikkebog. men denne er anderledes, fordi den opfordrer til eksperimenter - ud over at den har 25 enkle og fine modeller. Ikke alle i min smag, men en fin bog, der giver muligheder.

Let og luftig strik,  100 gram garn og kun hulstrik!
på forlaget PRO-SIT og af Lisbeth Degn og Paulette Adams. 198,-

Bogens forside.
Hæfteformat i A 4, 84 sider og med farvebilleder, beskrivelse af garnerne, der er brugt, forhandlerliste, litteraturhenvisninger og stikord.. Og med afsnit om efterbehandling og teknik.
Min første tanker var: endnu en strikkebog med modeller til at kopiere – og dem er der da udkommet ret mange af for tiden. Og videre tænkte jeg: så hvorfor nu det?
Heldigvis vil Lisbeth og Paulette mere end at sælge færdige, kopierbare modeller og erkender at de er ”strikkenørder”. Heldigvis.
For det første starter de med et herligt dogme: max 100 gram garn og KUN hulstrik. ( For mig er det positivt, at de ikke har kaldt det hulmønstre, kniplingsstrik eller lignende, der kan signalere ”femininitet og romantik”,- eller endnu værre: ”pyssenysset -strik”)

Dernæst har dogmet betydet, at de var nødt til at eksperimentere med modeller, mønstringer og garner.  Mange af eksperimenterne er gennemgået i boget, som en opfordring til læseren (brugeren) om yderligere afprøvninger, nyudvikling af hulstrik, eksperimenter med forskellige garner osv. mm. Det er efter min mening super godt! De viser endda, hvordan strikkeprøver kan anvendes på en sjov og fin måde: som overtræk til vaser, - en ekstra nytteværdi af de nødvendige og for mange forhadte strikkeprøver.

Arbejdet har resulteret i 25 nye modeller og endnu flere strikkeprøver, der også er beskrevet udførligt med billede og opskrift.

Langt de fleste af modellerne i bogen er enkle og fine: flere lette tørklæder, sjaler, sommerbluser, en poncho og en sjælevarmer mv.  Det virker dejligt at garn og struktur får lov at dominere. Jeg er personligt ikke til hulstrik, og slet ikke til kniplingsstrik, men faldt alligevel for et par designs, som jeg bare må strikke.

Modellerne er vist på ”helt almindelig” rigtige og dejlige kvinder- ikke på åleslanke, formfuldendte fotomodeller, hvilket selv min ægtefælle bemærkede… og det er ment som en kompliment! En stort plus, at man kan se hvordan en strikmodel tager sig ud ”i virkeligheden”.

Her er mit eneste hjertesuk: det er flot med enkelheden, men når der alligevel anvendes vendestrik andre steder, hvorfor så ikke sørge for den optimale pasform i halsudskæring på de to modeller, der har rundt bæretykke? Min erfaring er, at en bluse sidder skidt i halsen, når der ikke er forskel på for og bag. Det kunne være løst ganske let i opskriften med nogle få vendinger, så udskæringen blev dybere foran.
Det er en skam for så flot og gennemført et bogarbejde.

De nævnte modeller

Bogens layout er rigtig indbydende: lækker papirkvalitet, gennemført opsætning med smukke fotos og med fantastisk fine farvespil, som er videreført i garnnuancerne på de mange strukturprøver, der heldigvis fylder lige så meget som modellerne.


Jeg synes det er en dejlig og super anvendelig strikkebog- ikke mindst på grund af eksperimenterne og opfordringer til samme, men også på grund af den omhu der ligger i at vise og forklare strikkeprøverne og i at beskrive materialer og efterbehandlinger. At Lisbeth og Paulette er kompetente designere med stor viden om materialerne fornægter sig heller ikke her.  
Det er absolut en bog, der kan anbefales!

tirsdag den 12. august 2014

TexStilmessen august

Inspirerende at besøge TexStilmessen i Vejle, hvor der er garn, stof, knapper, både osv i overvældende mængder.
 
Klassiske gråtoner med pels og ponponer!

Naturligvis må man ikke fotografere nye modeller, men der var sat inspirations-podier op, så farver og materialer kunne betragtes og beundres. 


Skønne røde toner... lige fra fersken/ melon/ laks til flotte mørkerøde nuancer. 
Lilla og blårøde toner stadig med, desværre på en bund med flimrende dyreprint i kontrastfarver.. ikke det, jeg ville vælge.
De grønne nuancer i massevis- lige fra lime til græsgrøn.
Selvfølgelig  har vi ikke et efterår uden løvfaldsfarver i orange, bronze, brændt rød osv., rigtig fint sammen med den klare grå!

Og så var der et af mine  yndlingsvalg: de stor-hvide toner iblandet grå. stadig flot... synes jeg!

I år var der ikke aktiviteter med Seriøst strik.. for sjov, men det gav jo mig en større mulighed for at liste rund og kigge.
Herligt at se, kigge,snakke og mærke!
Og paller er stadig flotte at udstille på!