onsdag den 28. januar 2015

Strik på Give Egnens Museum

GEMérne er 5 Garn Elskende Mesdames, som sammen udstiller håndstrik, inspireret af Give Egnens Museum.
Det er en spændende proces at arbejde ud fra de gamle ting, der blev lavet af nødvendighed og nøjsomhed og så designe og strikke nyt, der er præget af overflod: dyre materialer og masser af arbejdstid er brugt.
Her er strikkede hjemmesko med såler af sammensyede stofrester.. inspiration til nye "futter"
 En Uldklokke/ underskørt af hårdt spundet uld i to nuancer... 
 ..og her er starten på mit arbejde med at skabe nyt mønster til en moderne nederdel. Strikkeskålen er jo blot en del af alt det grej, som man er "nødt" til at eje som seriøs håndstrikker. Men nødvendig??? snarere et udtryk for overflod!

Endelig invitation til at se udstillingen kommer ud via bloggen og min face book side. I Give bliver der samtidig med udstillingen både afviklet en strikkeworkshop og holdt et foredrag om strik "Hvorfor strikker vi dog stadig.. fra nød til ny nødvendighed", - den står jeg for, men mere herom senere.


Plakaten til udstillingen. 

mandag den 19. januar 2015

Mere strikketeknik: dobbeltstrik

Nok det sværeste i strik at lave rigtig pænt: dobbelt-strik. Mange gange får man problemer med kanerne..som ofte bliver strikket med begge farver og derfor bliver "brogede".
Alternativ kan man strikke kanten med to masker i samme farve og som en "lænkekant".

Jeg laver altså lænkekanter over 2 masker og sørger for at den anden sides maskefarve ligge "foran" arbejdet, når jeg har vendt det og under den nye sides garnfarve. (Se billeder herunder). 
Det fungerer ok.


Første billede: lige efter vending, mens den hvide farve sidder i 3. maske, og den limefarvede ligger foran arbejde(- det er faktisk ikke nødvendigt, man kan "vævestrikke" den under den hvide!)
Andet billede: når de to lænkekant-masker er strikket med hvid, sidder den limefarvede under det hvide garn og klar til at blive strikket vrang. 

Man kan på øverste billede se,at jeg har "bundet" de to lag sammen ved at sno garnerne om hinanden forskellige steder, så lagene ikke er adskilte hele vejen igennem arbejdet. Det anes lige herunder, men forsvinder sikkert i vask/ dampning.

Afslutningen/ aflukningen bliver fin med en I-cord. Desværre er det limefarvede garn tyndere end det naturhvide, så det hvide ses en smule igennem. Øvelse skal der til, masser af øvelse!!!

Og så er der lige mit yndlings arbejde med SORT og HVID!! 
I dobbelt-strik med forskellige mønstre på de to sider blev det til et pandebånd med I-cord aflukning der også danner knaphuller.



mandag den 12. januar 2015

Flere striber.... som i SORT og HVID!

Det fortsætter, det med at lege med SORT og HVID og STRIBER:
Jeg kan simpelt hen ikke lade være og der er flere på vej. En skøn leg inden for et dogme, der hedder to farver med mange muligheder!
Endnu ved jeg ikke, om der kommer  opskrift til dette tørklæde, men det tror jeg nu, - når jeg da får tid!
Denne gang med lidt bredere og helt regelmæssige striber... næsten! Ovenfor placeret på min gine med spidsen på ryggen!
Og her set forfra.
Striberne er ikke regelmæssige overalt på tørklædet, for jeg har brudt striberne midt foran. Det skulle lige gennemtænkes, så der ikke kom to-farvede retpinde på retsiden!
 Sådan ser det ud.. med en pink lille stribe og min lille hæklede  cirkel  til at lyse op! Opskriften kommer nok... en gang!

2015, kalender og TexStil messen i vejle

Så kom det nye år med masser af udfordringer, opgaver og oplevelser.
Vi skal IKKE kede os, som jeg skrev da jeg sendte kalenderen for strik.
I øvrigt har garnfimaet Filcolana.dk en formidabel kalenderfunktion, som er koblet op på Kultunaut.dk og Filcolana skriver naturligvis om strik. 

F.eks kan man se under Østjylland at Industrimuseet har udstilling
 

Prøv: Se www.filcolana.dk og klik på menuknappen "DET SKER". Man kan søge på område, på hele landet  osv.
Og endnu en mulighed: alle kan sende oplysninger ind om strikke-arrangementer på kultunaut, så de vises.
Sådan. STOR TAK til Nanna og "KultuNaut-manden!

I øvrigt har jeg været instruktør på Tex-Stil messen i Vejle i weekenden med miniworkshops om kanter, fine knaphuller og små detaljer. Herlige timer og her er så glimt fra messen, hvor der vises trends og farver sommer 2015. 
 Der er knald på mange af sommerens kulører.
De varme farver forventes at komme stærkt retur.. og det plejer jo ellers at være efterårets! 
Nå- der er jo heldigvis også alle de neutrale( billedet blev for dårligt) og en masser af de sommerblå og -grønne toner.

I øvrigt havde Vejle gruppen af Seriøst strik... lidt udstillet fra 2014-temaet BLOT BLÅT, så jeg følte mig rigtig hjemme!!

Med 1000 tak for lån af Jeres ting!