Sådan ser det oftest ud, når vi har lukket masker af til en halsudskæring. Her er lukket for 5, 4, 3, 2 og 1 maske. Man kan sagtens strikke masker op i en hals uden at "hakkene" ses på forsiden af arbejdet, men de er der stadig på vrangen!
Men det kan faktisk ganske let ændres, så det kommer til at se sådan ud: dvs. uden "hak".
Gør sådan her: ( Samme antal aflukningsmasker og - rækkefølge som ovenfor angivet)
Luk for 5 m,
strik pinden ud, vend og strik tilbage til der mangler 2 m, strik disse 2 r
sammen. Vend arbejdet. *Tag første m
vrang løs af med garnet foran m, strik 1 r, træk den løse over og luk for 1 m
færre end anført – hvilket er 3 her i eksemplet. (Da vi jo har strikke 2 m
sammen på pinden under!!). Strik p ud, vend og strik til der er 2 m tilbage, 2
r sm, vend og gentag fra *.
Aflukningskæden
ligger nu ”uafbrudt i en bue hen over aflukningen- uden hak!!
Det kan også gøres sådan: (samme
aflukningstal som i eks. ovenfor)
Luk for 5 m, strik p ud.* Vend og strik
tilbage, men tag sidste m vr løs af med garnet foran m. Vend og tag første m
løs af( igen), strik 1 m og træk den ustrikkede m over ( = 1 m aflukket), luk de øvrige m af som vanligt. Gentag
fra * med aflukning som anført i opskriften i de næste aflukninger.
Her er masker så strikket op langs udskæringen( med garnet bag arbejdet og med den pind, som halskanten skal strikkes med: 1 m for hver aflukket maske og 3 masker for hver 4 pinde i det "lodrette" stykke. Der kan strikkes en maske ekstra op i et "hjørne" for at lukke et evt. hul. Den ekstra m tages ind på halskantens første omgang.
Og her er en kant så strikket op, - man kan evt. skifte til en strikkepind et halvt nr. tyndere i den yderste halvdel af halskanten, så denne ikke bliver for vid og flaner. Derved undgår man at skulle "bryde" ribmønsteret med indtagninger.luk af med elastisk aflukning, så aflukningskanten ikke strammer.
Tak for godt tip, jeg har ofte irriteret mig over "trappe"trinene.
SvarSletDet her ser rigtig godt ud 😍😍😍
Hvordan gør du så på vrangsiden? :)
SletMan kan på samme måde lukke af på vrangsiden... vend uden at strikke sidste maske, men husk at færste maske skal tages vrang løst af med garnet forsn masken. Derefter trækkes over som man plejer.
SvarSlet