søndag den 12. marts 2017

Lidt mere om kantmasker

Kantmasker, - og her mener jeg den yderste maske i hver side i et strikketøj, der efterfølgende skal sys sammen eller der skal strikkes masker på til halskant, rib, krave osv.
Knudekant
Bruges ved kanter, der efterfølgende skal sys sammen.Knudekanten er én maske, der fungerer som ”sømmerum”.

 (Tegning fra min gamle bog"Strik efter papirmønster")

Knudekantern kan laves efter mange metoder. Jeg er begyndt af benytte metode 3, da yderste maske bliver en smule fast i kanten, fordi masken kun er strikket på hver anden pind, men danner stadig en "knude".


1. metode: kantmasken strikkes ret på alle pinde.
2. metode: strik sidste maske vrang og tag den første maske ret løs af (på alle pinde)
3. metode: strik sidste masker ret og tag den første ret løs af (med garnet bag masken)


Lænkekant (over én maske)
Kan bruges hvor der skal strikkes én maske op for hver 2. pind (f.eks. ved retrille strik, - dette bruges også i dominostrik).
Lænkekanten er 1 maske, som kun strikkes på hver 2. pind: den stikkes ret i slutningen af pinden og tages vrang løs af med garnet foran masken ved starten af næste pind. Masken er derved kun strikket på hver anden pind og danner en ”kæde” lodret.


Personligt synes jeg ikke, at en lænkekant over én maske fungerer ret godt ved sammensyninger, og her strikker jeg enten alle masker i mønsteret helt ud til kanten,-  især i glatstrik,  eller benytter én maskes knudekant i hver side, og så syr jeg sammen lige inden for knudekanten,  eller strikker maske op lige inden for den.
Men den er "helt fin i kanten" af perlestrik og retriller! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar