Susanne Gustafsson: ”Hjemmestrik”, 50 lækre
ting til din bolig.
En ret personlig anmeldelse,-
er alle i øvrigt ikke det?
Jeg fik bogen
tilsendt fra Rosinante og kan naturligvis ikke lade være med at lave en
beskrivelse og en personlige vurdering.
Bogen er lækker i
sit format og i opsætning med næsten 200 sider og super flotte billeder på
venstresiderne og opskrifttekster på højresiderne.
Forrest er et
længere afsnit om teknikker (sådan laver du…) med tegninger af teknikken,
placeret i svagt farvede cirkler. Det fortæller at bogen er henvendt (især) til
nybegyndere.
Selve opskrifterne
starter side 44 og er skrevet med ganske få forkortelser. Dette er dog ikke
helt konsekvent gennemført, men det ”forstyrrer” nu ikke. Jeg kunne dog ønske mig diagrammer til nogle
af mønstrene- for mange af os er det lettere at ”læse” et diagram end en
beskrivelse med ord af, hvor der skal være f.eks. ret og hvor vrang.( 20 pinde
der skal gentages og er beskrevet pind for pind kan virke forvirrende, hvis man
er en ny strikker/ hækler).
Forfatteren ønsker at
der er ”indbygget” bæredygtighed i vores arbejder, så garnerne er økologiske,
genanvendte osv. Rigtig fint. Måske synes jeg at nogle af tingene er
overflødige, f.eks. at strikke/ hækle overtræk til en varmedunk eller lave en
pose til vat rondeller! Skal vi tænke bæredygtighed, skal vi også overveje antallet
af nye ting, som vi ”absolut må have/ lave”. Ikke alt kan jo fremstilles af optrævlet garn eller rester. Vi
bør vel kun lave det, som er absolut nødvendigt?
Man kan altid
diskutere smag… og her er stor forskel i stilen på de genstande, som opskrifterne
er lavet til, lige fra spraglede oldemorfirkanter i et slumretæppe og til
stramme mønstre i ensfarvede gæstehåndklæder. Personliget kan jeg ikke lide kulørte pomponer på hæklede
kurve eller på strikkede puder, hvorimod jeg synes om de ensfarvede ting med
fine strukturmønstre.
Man skal ikke købe
bogen for at lære at strikke eller hækle- det kan de mange små videoer på YouTube
gøre meget bedre en stregtegninger, når man ikke kan se hændernes bevægelser. Så
måske er de første sider mere eller mindre overflødige. Til gengæld er der
rigtig mange dejlig små tips på billederne.
Man kan sagtens tænke:
endnu en bog med klude… er markedet da ikke snart mættet? Udgivelse af en ny
bog er jo også et nyt forbrug af ressourcer, der bærer ved til det bål som
hedder ”øget forbrug”.
Jeg kan godt lide
forfatterens brug af ordet ”hjemmestrik” i bogen titel. Personligt vil jeg
altid hævde at begrebet ”håndstrik” er bedre end ”hjemmestrik”, som jo ofte
bruges når man mener ”makværk”. De viste ting er langt fra makværk, men Susanne
Gustafsson bruger ordet, fordi alle genstande er designet til hjemmet; en fin
måde at lege med begreber på!
Bogen skal selvfølgelig
stå på vores biblioteker – men ikke nødvendigvis hjemme hos enhver strikker eller
hækler.
