søndag den 29. januar 2023

Bandana

 Dette blev  sidste års julegave til pigerne i hele familien: lille bandana med kid-mohair.

Jeg har valgt at min opskrift gerne frit må bruges.. blot man ikke sælger den videre eller sælger sine strikkede eksemplarer. den er til privat brug.

Så hermed giver jeg den gerne videre.

Opskrift:

Et fint lille minitørklæde/ bandana i merinould og bomuld, - strikket ud i ét.

Garnet kan f.eks. være Selba fra BC garn,-  eller tilsvarende med en løbelængde på ca. 200 m/ 50 gram. Du kan også bruge Anina, ekstra fin merinould (maskinvaskbart) eller Arwetta fra Filcolana OG samtidig kombinere med en tynd tråd silkemohair, - her strikkes så med begge tråde hele arbejdet igennem og bandanen bliver lækker blød og ”lodden”.( Mit er strikket i en tynd tråd merino plus kidmohair)


Materialebehov: ca. 50-75 gr garn i alt til bandana, - tørklæde ca. 100 gr. Pinde: 3 eller 3,5 mm 

Anbefalet strikkefasthed: 23-25 m i retstrik = 10 cm. (Jo færre m/ 10 cm, jo større bliver arbejdet).

Strikketeknikker:

Der strikkes ret over alle m undtagen de to 2 kantmasker i begge sider af tørklædet.

Kantmasker      (lænkekant over 2 masker):    

alle retsidepinde: de 2 yderste masker i begge sider strikkes som ret.

alle vrangsidepinde: de 2 yderste masker tages vrang løs af med garnet foran maskerne- både i begyndelsen og i slutningen af pinden. (NB: Garnet sidder i 3. masker, når der igen strikkes fra retsiden- og det er rigtigt!)

Opskrift til bandana/ lille tørklæde:      

Slå 3 masker op. Strik både 1 r OG 1 dr r i første m og i sidste m, ret over de øvrige og lav 2 masker lænkekant i begge sider( = 5 m).

Herefter kan der strikkes med 2 masker lænkekant i hver side.

 

I slutningen af hver 6. pind tages herefter 1 maske ud FØR de 2 kantmasker (i slutningen af pinden og altid på retsiden af arbejdet), 1. gang sådan:

Strik 2 masker lænkekant, strik til de sidste 2 masker: tag 1 maske ud (Gerne som et omslag, der strikkes dr.r på næste pind), strik ret og med de 2 sidste masker som lænkekant. (NB:  første gang er der kun 1 maske ret mellem lænkekanterne).

 

Fortsæt lige op med udtagninger som beskrevet i arbejdets ene side på hver 6. pind til der er 39 masker (Alternativt 49-55, hvis det skal blive et tørklæde).  

Nu er spidsen nået. Herefter strikkes 2 dr sm umiddelbart før de 2 kantmasker i slutningen af retsidep., altså en indtagning. Gentag dette på hver 6. p (i slutningen af p, på retsiden af arbejdet) til der er 5 m tilbage. Strik fra retten 2 r sm, 1 r, 2 dr r sm. Strik 2 p med kun 1 m lænkekant og træk derefter tråden gennem de 3 m og hæft ender.

Vask let i lunkent vand, skyl og lad arbejdet tørre liggende.

tirsdag den 24. januar 2023

Raglanudtagnng med pynt

 

Lille ” hulmønster- udtagning ” til raglan.

Jeg har tilldt mig at beskrive denne fine lille raglanudtagning... som jeg fandt på Pinterest og håber på tilgivelse fra forfatteren og henviser til videoen nederst i indlægget. 

        

Slå ulige antal m op (her 9) og marker midtermasken M.  Strik 3 p retriller, 1. p er vrangsiden. Herefter fra retsiden:

1.p: Strik til 3 m før M. Kryds 2 masker mod venstre (mod midten), strik 1 r, slå om. Strik M, slå om, 1 r, kryds 2 masker mod højre (mod midten) , stik p ud.

 Alle vrangsidepinde: vrang over alle m.

3.p: Strik til 3 m før M. kryds 2 m mod højre (væk fra M), slå om, 1 r, strik M, 1 r, slå om, og kryds to masker mod venstre (væk fra M). Strik p ud.

 Gentag disse 4 pinde til ønsket maskeantal.

Min tekst efter russisk video:

https://www.youtube.com/watch?v=ZTsfqBL75ZQ&list=RDCMUC-ZI4O8pLc8BOSrrwu-WT7w&start_radio=1&rv=ZTsfqBL75ZQ