Dette blev sidste års julegave til pigerne i hele familien: lille bandana med kid-mohair.
Jeg har valgt at min opskrift gerne frit må bruges.. blot man ikke sælger den videre eller sælger sine strikkede eksemplarer.
Så hermed giver jeg den gerne videre.Opskrift:
Et fint lille minitørklæde/ bandana i merinould og bomuld, - strikket ud i ét.
Garnet kan f.eks. være Selba fra BC garn,- eller tilsvarende med en løbelængde på ca. 200
m/ 50 gram. Du kan også bruge Anina,
ekstra fin merinould (maskinvaskbart) eller Arwetta fra Filcolana OG samtidig kombinere med en tynd tråd silkemohair, - her strikkes så med
begge tråde hele arbejdet igennem og bandanen bliver lækker blød og ”lodden”.( Mit er strikket i en tynd tråd merino plus kidmohair)
Materialebehov:
ca. 50-75 gr garn i alt til bandana, - tørklæde ca. 100 gr. Pinde: 3 eller 3,5 mm
Anbefalet strikkefasthed:
23-25 m i retstrik = 10 cm. (Jo færre m/ 10 cm, jo større bliver arbejdet).
Strikketeknikker:
Der strikkes
ret over alle m undtagen de to 2 kantmasker i begge sider af tørklædet.
Kantmasker (lænkekant over 2 masker):
På alle retsidepinde:
de 2 yderste masker i begge sider
strikkes som ret.
På alle vrangsidepinde: de 2 yderste
masker tages vrang løs af med garnet foran
maskerne- både i begyndelsen og i slutningen af pinden. (NB: Garnet
sidder i 3. masker, når der igen strikkes fra retsiden- og det er rigtigt!)
Opskrift
til bandana/ lille tørklæde:
Slå 3 masker
op. Strik både 1 r OG 1 dr r i første m og
i sidste m, ret over de øvrige og lav 2 masker lænkekant i begge sider( = 5 m).
I slutningen af hver 6. pind tages
herefter 1 maske ud FØR de 2 kantmasker (i slutningen af pinden og altid på
retsiden af arbejdet), 1. gang sådan:
Strik 2
masker lænkekant, strik til de sidste to masker: tag 1 maske ud (Gerne
som et omslag, der strikkes dr.r på næste pind), strik ret og med de 2 sidste
masker som lænkekant. (NB: første gang er
der kun 1 maske ret mellem lænkekanterne).
Fortsæt lige
op med udtagninger som beskrevet i arbejdets ene side på hver 6. pind til der er 39 masker (Alternativt 49-55,
hvis det skal blive et tørklæde).
Nu er spidsen nået. Herefter
strikkes 2 dr sm umiddelbart før de 2 kantmasker i slutningen af
retsidep., altså en indtagning. Gentag dette på hver 6. p (i slutningen af p,
på retsiden af arbejdet) til der er 5 m tilbage. Strik fra retten 2 r sm, 1 r, 2
dr r sm. Strik 2 p med kun 1 m lænkekant og træk derefter tråden gennem de 3 m og
hæft ender.
Vask let i lunkent vand, skyl og
lad arbejdet tørre liggende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar