søndag den 3. november 2024

Elastisk aflukning

 Med en glad hilsen til alle strikkerne fra Cafe Brejning i dag kommer her lige lidt tekst om " elastisk aflukning"


Strikkeaflukning (aflukning i "ret” (brug evt. tykkere p i højre hånd, hvis du strikker stramt!!): 

*Strik 1 ret, sæt masken tilbage på venstre pind uden at dreje den og strik 2 drejet ret sammen. Gentag fra * pinden ud.


Elastisk aflukning: (Strikket elastisk aflukning): 

Strik 2 masker. Sæt dem begge tilbage på venstre pind uden at dreje dem. Strik de to masker sammen som drejet ret, strik endnu en maske, sæt dem begge tilbage på venstre pind, strik dem sammen som drejet ret... og gentag fra * pinden/ omgangen ud.


Meget elastisk aflukning:  ( her laves et omslag mellem hver eller  hveranden maske mens der lukkes af)

Strik 2 masker og træk den ene over den yderste maske som alm. aflukning( = 1 m på højre p). 

*Slå om højre pind, strik en maske og træk nu både omslaget og den første maske  over den yderste maske  på højre pind( Måske lettest at trække omslaget over først og så masken).

Slå om højre pind, strik en ny maske, og træk omslaget og den første maske over (som alm afluk). Gentag fra * p ud.


Ved rib  2 ret/2 vrang kan man lave omslag hver gang der skiftes fra ret til vrang OG hver gang der skiftes fra vrang til ret sådan:

omslaget før en vrangmaske laves som almindeligt omslag( dvs garnet føres OVER pinden) og før retmaskerne laves omslaget som "drejet" omslag, dvs at garnet føres UNDER pinden. Det giver det flotteste resultat.

 PRØV det .og hyg med dit strikketøj!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar