tirsdag den 1. oktober 2013

Endnu en beskrivelse af tofarvet mønster

Som lovet:
Her er beskrivelse af et andet tofarvet mønster med "fangmasker/ lange masker, der trækkes op fra fladen nedenunder.


Guirlandemønster: (maskeantal delbart med 7 + 2).
Pind 1 og 2 med farve A: glatstrik
Pind 3 og 4 med farve B: ret( = 1 retrille)
Pind 5 og 6: med farve A: glatstrik
Pind 7 og 8: med farve B: ret( = 1 retrille)

Pind 9 med farve A:
*strik 3 ret, ”spring 2 masker over” og fang en maske fra pinden nede i 1. retrille ( gennem hele strikketøjet) og træk en lang løkke op, 1 ret, 1 vrang løs af med garnet bag pinden (den er i farve B), 2 ret og fang igen en maske i samme hul som før og træk en lang løkke* Gentag * til * og slut med 2 ret.
Pind 10, farve A: 2 vrang,* 2 vrang sammen (masken og løkken), 1 vrang, tag den løse maske af med garnet foran arbejdet, 1 vrang, 2 vrang sammen, 2 vrang*. Gentag fra * til *. 

Gentag disse 10 pinde. 

P 9 er altså korrekt, selv om det virker forkert at der er  1 m før og 2 m efter "de lange masker". Det hænger sammen med at der strikkes alm. vrang sammen på næste p og at den højre m så lægger sig over den venstre!!( og modsat på retsiden)
PRØV selv. Maskerne på p 9 kan jo trækkes op både oven over og under "retrille-linjen".Og leg så videre!!!
Masker må man gerne manipulere med!!

1 kommentar:

  1. Jeg er helt vild med dine mønstre.
    Eneste grund til at jeg ikke forlængst er i fuld gang med dem er den "#¤%&/()=? tennis/strikkealbue, der har lagt alt håndflittigt helt brak.

    SvarSlet