Et par strikkere har spurgt til mine lænkekanter over 2 masker og der kommer en lille beskrivelse af dem her.
Jeg bruger 2 masker i hver side på arbejder, hvor der IKKE efterfølgende skal sys sammen og især hvor jeg strikker i ret rillestrikning eller i perlestrik. Et eksempel er mine vikle-pulsvarmere.
Kanten ligner en "halv hestetømme" , også kaldet en I- cord og ligger som 2 masker glat - fordelt på med én på forsiden og én på bagsiden af arbejdet. Jeg har prøvet at fotografere det her ( ikke så let at fotografere og samtidig holde strikketøjet, så man kan se, hvad der foregår)
De 2 første og de to sidste masker på hver vrangside pind tages vrang løst af med garnet foran maskerne. Dvs. at garnet hænger 2 masker inde, når der vendes efter en vrangpind.
På alle retsidepinde strikkes de to første OG de to sidste masker ret.
Her kan lænkekanten ses på både ret- og vrangsiden.
Ved stribestrikning kan man skjule den følgetråde, der bliver ved større spring mellem "kontrastfarvens striber" ved at lægge den ind i lænkekanten. Så behøver man ikke bryde garnet for hver stribe og man undgår en masse endehæftninger!
Det har jeg udnyttet på et tørklæde (Det er i øvrigt strikket efter et papirmønster- men herom senere!)
Bagsien kan også blive rigtig pæn når man efterfølgende strikker masker op i den lænkekantmaske, der ligge på bagsiden. (Jeg strikker gennem begge maskeled)
Se bare bagsiden her: der er strikket masker på langs den mest sorte trekant! Den er da vist OK.
Godt man kan strikke selv om foden er brækket. Ellers ville 6 uger være ulkidelige og jeg ville blive utålelig for mine omgivelser!
Flot!
SvarSletTak for det!
Finish betyder altså meget. Jeg har brugt din lænkekant flere gange, men har til gode at prøve at strikke op i den.
SvarSletfede kanter Hanne
SvarSlet