fredag den 31. januar 2014

Free Form

Her er den ultimative måde at bruge alle sine garnrester på: FREE FORM.
 
 Mit arbejde er lavet i en kombination af strik og hækling,  frit efter PRUDENCE MAPSTONE og i en masse røde, pink, lyserøde og rødlilla nuancer tilsat en ganske lille smule limegrønt som kontrast. Jeg er ikke så vild med alt for kulørt et udtryk med mange forskellige farver sat sammen. Tone i tone virker bedre i min verden, når der skal masser af farve på - lige nu!
Men lige  en advarsel: det er stærkt vanedannende.

Jeg har hæklet de fleste dele, men  også strikket en del af de små elementer, flest i strukturstrik og alle i en facon, så jeg har undgået rene kvadrater og rektangler. Dvs. med ud og indtagninger, vendinger osv.
Man får desværre ikke brugt ret meget af sin garnreste-bunke og det tager rimelig lang tid...men det er herligt og sjovt.
som afslutning har jeg hæklet en snor, der trækkes igennem et stykke ribstrik og afsluttet med en lille cirkel.  

Jeg har brugt det hele til et overtræk til min I Pad,- så nu den absolut beskyttet mod ridser mv. totalt strikke/ hækle nørdet. 

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare godt ud - og skægt.
    Jeg har selv en drøm om at lave en jakke i creme og lyse nuancer - er ved at samle forskellige garnrester ind. Men det kan godt virke en anelse uoverskueligt ;o) Dit cover er da bare forrygende.

    SvarSlet
  2. Hvor er den skøn, det er nok det lækreste Ipad overtræk jeg har set. Det er et godt farvevalg med ton i ton.

    SvarSlet