Weekenden har været fantastisk med garn og pinde og skønt selskab og rigtige herlige opgaver: at strikke gaver til forældre til Neonatal Afdeling på Odense Universitetshospital. Vi var på TexStil messen i Vejle med masser af stande med garn- og stoffirmaer. Herligt at møde så mange, man kender.
Opstilling af sommerens trendfarver og strukturer... i garn og stof!
Messen er inspirerende og overvældende og der er gang i strik... overalt.
Messen gennemføres to gange årligt som en lukket messe, hvor garnforretningerne handler hos importører/ grossister, og vi var inviteret med for 4. gang. skønt og hyggeligt.
Vi fik besøg af de to tyske fyre bag "My Boshi" på stedet, hvor vi strikkede. Det var smadder hyggeligt. Den ene prøver at strikke med 4 pinde,på mit lille strikketøj: små sokker. Og det kan mænd ikke, erklærede han!"Zu Zwerig"!
My Boshi brochuren på deres stand på messen.
Vi fik strikket på livet løs og det, som ikke nåede at blive helt færdigt, laves færdigt derhjemme o så samler vi om en lille måned. Det bliver fint at aflevere alle gaverne på OUH!
Og det blev allerede lørdag til en del.Se bare her:
Tusind tak til messen, at vi må være med og til Seriøst strikkere for jeres arbejde og herlige selskab!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar