onsdag den 24. september 2014

Flere kanter

Hvor er det herligt at strikkere sender mig små opskrifter og beskrivelser på detaljer, som jeg så kan bearbejde, evt. ændre og forbedre.
Så stort set hver gang jeg har afviklet en workshop, lærer jeg selv noget nyt. Det kan da kaldes en win-win situation! Tak til Bente i Kolding.

Mange gange er det ikke totalt nyt, men små ændringer i teknikerne, der give nye muligheder. og så er det bare med at gribe dem!
Ensfarvede kanter langs en stribet flade.(  den er bedst når den strikkes på en flade der er lavet i ret-riller, perlestrik eller  tilsvarende , da den ellers bliver for stram 
Ensfarvede kanter over 3 m masker i et stribet arbejde (2 farver: A og B) Kun de 3 m i kant er beskrevet!


1.        1.  p (farve A, retside): 1 r løs af med garnet bag m, 2 ret.
2  2. p (farve A, vrangen): 3 vrang
3  3. p (farve B, retside): 1 r løs af med garnet bag arbejdet, 2 vrang løs af med garnet bag arbejdet
4  4. p (farve B, vrangen): 2 vrang løs af med garnet foran arbejdet, 1 vrang.

Gentag disse 4 pinde. Byt evt. farverne om efter nogle p gentagelser af de 4 pinde. Det giver en sød, anderledes kant!

Prøven er afsluttet med 3 m I-cord uden ekstra masker i hjørnet, så det er her blevet til et lille rundt hjørne.

Jeg kan forestille mig dette brugt til en barnetrøje i to farver, strikket ret "på tværs" og afsluttet for neden og langs halsen med sådanne kanter, der skifter farve. og tilsvarende kanter langs lomme... afslutte med en lille "pillesnor"- en I-cord på 4-5 cm til at lade fingrene lege med!

1 kommentar:

  1. Ja, det er herligt at få sådan en lille detalje. Dem samler vi på!
    Ses på søndag.

    SvarSlet