søndag den 27. september 2015

Tisvilde og mere strik

Så er jeg snart klar til Tisvilde Højskole og herlige dage med strik sammen med Vivian Høxbro. Og der er fuldt hus!
Det er SÅ herligt, og ikke mindst herligt at højskolen påtænker nye strikkedage igen i februar, 2016.
 Strik er stadig in,- og selv Politiken bragte i går en artikel om vores håndstik- på baggrund af succesen med Fanø festivalen og 10 året.Ikke ringe.

Jeg har travlt- og forsømmer desværre bloggen. Projekter i gang: " Knitted art to wear" som er "Seriøst strik...for sjov" udstillingstemaet i 2016,  S.O.S, som er et lille strikkeprojekt med 4 skønne strikkere. vi skal udstille stribet strik, der er inspireret af Olmerdugs-dynernes fine mønstre på Thorning Museum.

Dertil kommer så designarbejde for Filcolana og ikke mindst for Hjelholt Uldspinderi, der laver et super skønt Mohairgarn  med merino.  
Og så er der jo lige et par små børnebørn og gaver.

Her er billeder af huerne til de skønne små - og se bare hvordan en bagside kan være fin. Det må bruges- en gang, når tiden tillader det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar