fredag den 30. oktober 2015

Mine tørklæder i Sort og hvid

Flere har spurgt, om jeg ikke ville lægge billede af mit "sort-hvide" tørklæde ud. Strikkere, der ønsker at købe opskrift, tror ofte at der bare er "et, og derfor må tit jeg spørge ind til, HVILKET tørklæde, der tænkes på, for der er 5 forskellige. Nogle ligner hinanden, men de er altså ikke helt ens. 

Nu lægger jeg bileder på bloggen her og sætter "titlerne" på. 
Og en ekstra lille ting: jeg lægger opskrift til "viklepulsvarmerne" på som en lille belønning til Jer for at kigge med!

Først tørklædebilleder med "titel" under hvert billede. Kontakt mig evt. på hanne@designstrik.dk, hvis du er interesseret i at købe opskrift.( 40,-/ stk.) en opskrift fremsendes som Pdf. fil, så man kan printe ud og gemme på f. eks. JKnit HD( light udgaven er en gratis app).
Sort og Hvid med "Mange striber"

Sort og hvid, Symmetri

Sort og hvid , "Skarpe striber"
Sort og hvid med DUTTER

Sort og hvid, "Søde striber"( som en strikker kaldte striberne)

Viklepulsvarmere 
Ideen kommer fra Svenske fiskeres måde at vikle uldstrimler om håndleddene, når der fiske spå søerne. Så undgås at vand trækker op i ærmerne.  

Materiale: blødt uldgarn passende til p. 3… eks. Alpaka, to trådet lammeuld eller blødt strømpegarn,
– ca. 30 -50 gram i alt til to pulsvarmere, afhængigt af garnets løbelængde. Og de er også søde i mange farver, så garnrester er perfekte her! (De to pulsvarmere behøver jo ikke være helt ens!)

Opskriften:
Slå 31 masker op og strik ret, men med 2 maskers-lænkekant i begge sider sådan:
alle retsidepinde strikkes alle masker ret
I begyndelsen og i slutningen af alle vrangpinde tages de yderste 2 masker vrang løs af med garnet foran arbejdet.  ( NB: garnet sidder to masker inde når der vendes efter endt vrangsidepind!)

Tag en maske ind i begge sider af arbejdet lige inden for kantmaskerne på hver 10. p - i starten af retside p som 2 r sm, i slutningen som 2 dr r sm. Alternativt tages ind på hver 12.-14. pind - afhængigt af om der ønskes meget lange viklebånd.  Jo flere pinde imellem indtagningerne, jo længere bliver båndene naturligvis.(Pulsvarmerne giver sig en del i brug på grund af elasticiteten i retstrikningen!)

Gentag indtagningerne i begge sider indtil der er 5 masker tilbage. Skift til strømpepinde (uden ende- knop) og strik en snor sådan:
Strik 5 ret, vend IKKE, men skub maskerne på venstre pind tilbage til den anden ende af pinden og strik de 5 masker igen. Gentag dette til ”snoren” måler 14-15cm. 
Sæt evt. en glasperle ind på snoren og bind knude for enden.
Hæft ender og damp ganske let eller skyl op i lunkent sæbevand, skyl og lad dem tørre liggende.
Vikl strimelen stramt om håndleddet fra den brede ende, som en forbinding, og slut med at "putte" snoren ind under "sig selv" for at låse strimlen fast.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar