fredag den 26. februar 2016

GEMérnes udstilling på Thorning Museum

Så nærmer vi os- og vi glæder os.

”S.O.S. – Stribet Olmer Strik”

Udstilling på Blicheregnen 19. marts til 31. maj
Forårets strikudstilling tager udgangspunkt i vores gamle kulturarv, de stribede olmerdugsdyner.
En lille gruppe håndstrikkere (GEM’erne, som er Garn Elskende Mesdames) går gerne i ”gemmerne” på nogle af landets kulturhistoriske museer for at finde inspiration til, hvordan man kan omsætte den tekstile kulturarv til nyt for at sætte fokus på de gamle tings kvaliteter. Man skal – og kan heller ikke – kopiere fortidens genstande, for de vil ikke kunne fungere i moderne menneskers liv. I stedet er ønsket at skabe opmærksomhed på de gamle tekstilers kvaliteter ved at omsætte elementer fra dem til nutidens ”moderne” håndværk: strikningen.
I dette tilfælde sættes således fokus på de stribemønstre, som olmerdugsdynerne og -bolstrene har, og stribemønstrene omsættes til elementer i nyt håndstrik, der viser, at gammelt kan inspirere til nyt, og at ét håndværk kan inspirere til udtryk i et andet.
 Ovenstående er teksten fra museets hjemmeside og puden er et af mine små værker.
OG: jeg afslører ikke mere her- der  må jo gerne være overraskelser,-  jeg inviterer til at komme og se!
Fernisering lørdag den 19. marts kl 14 på Blicheregnens MUseum i Thorning( 15 km syd for Viborg.

3 kommentarer:

  1. Det ser meget inspirerende ud.

    SvarSlet
  2. De er nemlig så smukke, de gamle mønstrede olmerdunsdyner. Både en overgang hos min farmor og sov med puder, underdyner og overdyner! Alt sammen i flertal og i olmerdug! Og det var tungt som bare f..... men jeg frøs til gengæld heller ikke ;-)

    SvarSlet
  3. Der skulle stå: 'boede' i stedet for 'både'

    SvarSlet