Med tusind tak for en dejlig aften til deltagerne på biblioteket i Varde i går kommer her som lovet billeder af mit halsrør i "skyggestrik", der jo bare er ret og vrang strikket rundt i striber.
Jeg har strikket det i fin merino-uld fra G(ULD)i Ravning ved Vejle... lækkert og blødt og håndfarvet. Der er gået knap 50 gram af hver farve til halsrøret, i garn med en løbelængde på ca. 210 m/ 50 gram.
Udfoldet ser tørklædet sådan ud:
Jeg har strikket efter den samme opskrift i flere udgaver... herunder i rester af blødt strømpegarn i grå, hvid og koksgrå og med en aflukning i en kontrastfarve. Der gives jo massevis af variationsmuligheder.
Og herunder igen en udgave strikket i en blanding af uld og bomuld... jeg kalder det et forårs-og sommergarn.
Kanterne er tofarvede i både opslagning og aflukning. Bare en sjov detalje, der viser, at man skal lege med sine tekniker og sine farver.
Grundopskriften kan købes direkte hos mig for 35 kr.
Mail til hanne@designstrik.dk. jeg skal nok prøve at svare hurtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar