torsdag den 31. januar 2013

Hue-vejr og hjemløse


Det har været koldt og rigtigt hue- og halstørklædevejr. Og der er vel ingen som rigtigt tror, at vinteren er forbid...endnu.
for små 14 dage siden var strikkeforeningen "Serøst strik... for sjov"  inviteret til at deltage i Textil messen i Vejle... for at sidde og strikke. Garnfirmaer, der havde stande på den lukkede forhandlermesse havde doneret herligt varmt ganr , så det var bare med at komme i gang. 
 Og geniale, gavmilde medlemmer havde fundet ud af at vi skulle strikke huer til hjemløse.
Altså fik vi lynhurtigt sat gang i garn go pinde, et stativ og en hastigt frembragt skilt,så vi ikke skullefortælle det hele 100 gange til messedeltagere og - gæster: 
Der blev i løbet af lørdag eftermiddag og små 3 timer søndag produceret huer, hæftet endersyet sammen, afleveret osv: i alt 80 huer til Vejle Herberg fik vi klaret( med hjælp af skønne gæster, der "lige" havde taget et par stykker med til samlingen.
 Varme og tykke huer i "mandefarver"
 Herlige og kulørte huer i "pangkulører"
 Smukke farvesammensætninger 
...et helt stativ fuldt efterhånden
Og så skønt ser det ud, når 80 varme huer , strikket med varme tanker bliver placeret på et par hylder på Herberget i Vejle. Til fri afbenyttelse af Herbergets brugere.  Vi håber at det luner!!!
Tusind tak til alle Jer, der gav to hænder med hver.

mandag den 28. januar 2013

Ny model for Filcolana

Så er en af mine  nyeste modeller  for Filcolana lagt på hjemmesiden. Se: www.filcolana.dk. Gå ind under menuen opskrifter og kig så under  New Zealand Lammeuld og find "Muscari"... det hedder ponchoen nemlig nu.Super enkelt at strikke go herlig i brug fordi der er "pulsvarmere integreret i modellen!



Jeg synes billederne er rigtig flotte og fik lov at bringe dem her!!!  

Detaljen: kraven, med knaplukning og et par skønne knapper med pangfarve. Kombinationen af lammeuld og baby-alpaka giver en super flot og dejlig kvalitet.


mandag den 21. januar 2013

Foredrag med Christel Seyfarth

Strikkeforeningen Seriøst strik... for sjov har aftalt foredrag med Christel Seyfarth i Vejen 
og jeg må invitere gæster med.pris 75,- for ikke medlemmer.



16. marts med Christel Seyfarth på Knudepunktet i Vejen.
Christel fortæller om sit strik, om baggrunden for mønstre og farver, om de seneste modeller og naturligvis om den kommende strikkefestival, som i år fejrer sine 10 år på bagen...  og dermed et jubilæum  med sin 5. Fanø Strikkefestival!!
Programmet kommer  ud "lige om lidt", på www.strikkefestival.dk ( i dag er siden nede på grund af omlægning!!) 
se indtil videre på http://www.christel-seyfarth.dk 

Foreningen  arrangerer jo en fælles bustur til Fanø til festivalen i september, så her her alle tider chance for at høre mere om hvad der foregår og få både inspiration og lyst til at deltage i turen. ( Mere herom senere)

Vi mødes på Knudepunktet  i Vejen 16. marts kl 13.- 17 til foredrag og ” prøvning + gramsning”, - derefter salg af kits og fælles strikke-café.
( Man må tage strikketøjet med... men det behøver man vel næppe sige til jer? )
Der kan købes kaffe/ kage og vi vil gerne have tilmeldinger inden/ senest  1. marts. 


Prisen er 50 kr./ medlem af "Seriøst.." og ikke medlemmer : 75,-( Kaffen betaler man på stedet) 

Tilmelding : navn,  antal  og evt.antal gæster til strikforsjovmail@gmail.com  
 
Betaling: 50 / medlem, 75,- pr ikke medlem til  vestjysk bank: 7605 konto 111 5715 (  vær søde at huske navn + antal deltagere)

AdressenKnudepunktet , Kærhøjparken 19, Vejen 

Med stor strikkehilsen 
Hanne.
Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer i Vejen !!

søndag den 20. januar 2013

lidt hækleri

Som barn af en garn-nørd må ens søn jo bede sin mor om et I-Phone-cover!
Så: lidt garnrester, målene fra tekniske data på nettet og en lille smule elastikgarn plus lidt hækletid.
Og den søde søn sender selvfølgelig et billede som tak!!!

Mere hækling senere, for jeg har lige været på et dejligt kursus med Sidsel Sanglid... om 3 D hækling! Herligt selv at være deltager!!

torsdag den 17. januar 2013

Ny model i Mohair fra Canard

Mon ikke det også  er ok at vise denne model,- i et glimt fra ryggen?
Blusen er stikket i to-trådet mohair...en skøn, skøn kvalitet og med en glans, der langt overgår mit eget, grå hår!! 
Her er min strikkeprøve i det dejlige mohairgarn, der rækker rigtig langt. Blusen er kort og bred, og vejer knap 300 gram!!
Jeg udnyttede i øvrigt, at "spredte" snoninger kan danne en fin underkant med bløde buer.
Opskriften kommer... engang, når der er lavet nyt foto, skrevet opskrift i det rigtige format osv, osv.
Men jeg  havde lyst til at vise den,- på en efterhånden meget gråhåret bedste!!

Nye modeller til håndstrik

Så har jeg fået lov til at lægge billeder ind af de modeller, som jeg designer til Filcolana. Før viste jeg bare udsnit for ikke at "røbe" nye tiltag, men nu må jeg! Herligt.  

 Poncho med "pulsvarmere" i lammeuld og Indiecita(det er en skøn 100% alpaka med super løbelængde, og faktisk ikke særlig dyr). Modellen er let at strikke, oppefra og ned, så man kan prøve undervejs... og evt. afkorte til en kort cape eller forlænge til en rigtig lang sag!. 
Detaljen med "pulsvarmere" er svære at se på mit bilede her, men kig på næste billede. 
Her kan man se hvordan de er lavet. Opskriften er på vej... modellen var i øvrigt med på messen i Vejle i sidste weekend!
Her er nyeste bluse til m indre børn, i Arwetta..... med lus. Der hører hue til( billede nedenunder). Jeg elsker selv at strikke med det garn og synes, at det holder utroligt flot, selv efter mange ganges vask i maskine.
Og selvfølgelig skal jeg lige gøre opmærksom på, at nye modeller jo ikke kommer ud som "netopskrifter" lige med det samme: der skal læses korrektur, modeller skal fotografers og opskrifter skal sætte op med firmaets lay-out. Men... de kommer! 

onsdag den 16. januar 2013

Vinterdag og arbejdsdag

Sådan en dag føler jeg mit totalt priviligeret: at kunne trave en tur i skoven go til vandet midt på dagen, mens solen får sneen til at glitre som bjergkrystaller.
Jeg gik totalt grassat med mit kamera, selv om det var mega koldt for fingrene.
Måske kan noget blive til inspiration til strikkeriet- og andet bare til godt humør og mere livsglæde!!
Havnen var frosset til og  med så klar en is, at pælene kunne spejl sig.
Og i strandkanten blev tang, småsten og skaller til det smukkeste  fantasilandskab. En skam at man ikke kan overføre vandets stille lyde, når det " sukkede" i flager af is.
Inde i skoven var der så stille, at man uvilkårligt listede sig af sted.... og nød de små drys af sne, der faldt når fugle lettede fra grenene eller solen fik en smule til at smelte.
 og om lidt har vi dagen skønne "BLÅ time". Godt at kunne gå ind i varmen til kaffe og hygge og strikketøj! 




mandag den 14. januar 2013

Textile højskoledage


Foreningen Vævekredsene i Danmark 
 planlægger
Tekstile Højskoledage i 2013

De Tekstile Højskoledage bliver lørdag d. 31. august og søndag d. 1. september 2013 på Rødding Højskole.  ( med foreningens Landsmøde fredag d. 30. august )

Foreningen etablerede De tekstile Højskoledage i 2010 på Rødding Højskole og det blev en stor succes. Derfor prøver vi igen at gøre et fremstød for håndværk, kunst og kultur inden for det tekstile område.
 Jeg har tilbudt mig som underviser. Og håber da at se kendte ansigter, så selvfølgelig vil jeg annoncere for dette arrangement.
Selv om det er vævekredsene, der står bag, så er der masser af andre tekstile tekniker. OGSÅ STRIK, selvfølgelig.

I 2010 fik jeg lov at holde åbningstalen og det var en dejlig oplevelse!!
JEG glæder mig til at gense stedet go en del af de folk, der står bag.

Og vi behøver jo ikke skabe verdenskunst med pindende. Men se lige hvad jeg fotograferede i New York i sept 2012. Kisterne ER strikkede!!



tirsdag den 8. januar 2013

Hønsestriktrøjerne kommer til Silkeborg

JUBII: Så lykkes det, og jeg kan nu annoncere at  samtlige 25 Hønsestriktrøjer kommer til Silkeborg i februar.


Silkeborg Bad har sagt ja til at vise dem- men bare én dag, da udstillingslokalerne er booket lang tid frem- og trøjerne skal retur til Los Angeles til Lisa Anne Auerbach  umiddelbart derefter. 24. februar er altså eneste chance uden for Malmø!!
Jeg vil trække tråde fra Kisten Hofstätters "hønsestrik" og til den aktuelle udstilling, med nedslag i kulturhistorien og med fokus på kvinders vilkår og opgør.


Fra Kunstcenterets hjemmeside:

24.02.2013
FOREDRAG
Kl. 14-16. Strik som politik…også i 2013? Et foredrag om hønsestrik, kvindedyd og oprør med strikkepinde, - med nedslag i historien om den kvindelige kulturarv og strik som medie. Foredragsholder Hanne Pjedsted forsøger  at give nogle svar på spørgsmålet samtidig med at publikum vil se nogle af den amerikanske designer Lisa Anne Auerbachs trøjer, som netop har været udstillet på Malmö Kunsthall, og nu for en dag er i Silkeborg før de skal hjem til USA. Almindelig entrépris.


Alle 25 trøjer vil blive vist frem.... jeg håber at 25 skønne strikkevenner vil lægge krop!! 
Tag strikketøjer med_ vi kan hygge lidt i caféen bagefter.

onsdag den 2. januar 2013

Der må strikkes

Allerførst: GODT NYTÅR!
Dejligt at holde jule/ nytår med "hele flokken" og dejligt at være tilbage til hverdagen og strikketøjet, som bliver lidt forsømt i juletiden.
For et par dage siden... nå... ret så længe siden er det faktisk siden- så  en yngste søn sådan ud når kameraet var på.
Og nu er han megalang, tindingerne er blevet lidt højere, men han kan stadig fotografere.

Han faktisk en superdygtig amatørfotograf. Han har taget alle billederne, som er på min hjemmeside www.designstrik.dk 
og så kan han oven i købet selv strikke!!
Det demonstrerede han juleaften, da lillesøster fik en gummikurv med garn og pinde. 
Så må det være ok at en strikkende mor praler lidt, - men han har også garanteret, at han IKKE bliver en ny Arne eller Carlos!!