Cotton Wool 3 (Garn I 50 % uld / 50 % fra bomuld
fra Gepard. Certificeret)
Garnkvalitets-
kriterier: alle nedenstående bedømmelser må blive forholdsvis subjektive,
men er samtidig et forsøg på at opstille forskellige parametre, der kan vurderes,
når vi ønsker garner af god kvalitet i forhold til et strikkeprojekt.
Udseendet (førstehåndsindtryk)
Garnet er
tyndt, føles blødt og samtidig med ”greb”, dvs. at det ikke er løst og slasket
eller alt for løst spundet.
Det er
rimelig elastisk, tvundet ”rundt” af 3 tråd, der hver består af 2 spundne
tråde.
Garnet føles mellemtungt (til
sammenligning føles ren silke tungt, kunststof ofte let)
Det er let at rive garnet over med fingrene, firdi fibrene
ikke er særlig lange, men det virker på den anden side heller ikke som et garn,
der brister ”af sig selv”.
Strikkeprøve
Strikkeprøver
er udført på pinde nr. 3 og 3,5 mm (Det er de pindestørrelser, der anbefales på
garnets banderole).
Det giver
strikkefasthederne (efter let dampning og vask):
På pind 3 mm: 30 masker og 42 pinde = 10 x 10 cm.
På pind 3,5 mm: 26 masker og 36
pinde = 10 x 10 cm
Men husk, at
vi ikke strikker ens, så enhver er nødt til at afprøve sin egen strikkefasthed!
Garnet er rigtig behageligt at strikke med: maskerne lægger
sig pænt og garnet har ikke tendens til at spalte. Ret-vrang-mønstre står tydeligt og
klart. (Til sammenligning: et rent
bomuldsgarn er ofte sværere at strikke så jævnt med).
Hvordan arter garnet sig (- et indtryk af, hvordan det færdige
arbejde kan behandles)
En let
dampning retter små ujævnheder ud.
Håndvask viser en lille smule afsmitning, hvilket er helt
almindeligt ved bomuldsgarn. Den strikkede prøve giver sig lidt i våd tilstand,
så der er ingen valkning (Dvs. prøven filtrer ikke maskerne sammen). Arbejdet
skal glattes ud og tørre liggende for at holde facon.
Strikkeprøve før og efter en
let dampning
Jeg
forventer ikke, at der vil være afsmitning ved vask i vaskemaskine.
(Garn, som
indeholder uld bør altid kun vaskes ved maks. 30 grader på et uldprogram til
”håndvask af uld” i maskine, der har et ”vuggeprogram” (det tegn med en hånd
i balje) og gerne i en vaskepose. Centrifugering tåles, og måske en meget forsigtig tørretumbling, men kun til ”næsten
tørt”. Garnet i strikkede genstande må aldrig overtørres.( Jeg har ingen tørretumbler, så det er IKKE testet)
Hvad egner det sig til
Garnet vil
være velegnet til beklædning, der skal føles lidt lunt og kunne komme tæt på
kroppen, f.eks. let forårs- og sensommertøj som bluser, toppe, lette cardigans
mm. Det virker blødt og lunt og vil derfor også være velegnet til baby- og
småbørnstøj.
Efter min mening egner det sig rigtig godt til strik med
strukturmønstre i ret- og vrangmasker, hulmønster og lignende, da maskerne
fremstår klare og tydelige. Selv en rib holder sig elastisk uden at ”slaske” ret meget efter vask.
Små pulsvarmere førmontering og vask
Hvordan arter det strikkede sig i brug,
dvs. efter et pænt stykke tid
Dette er alene
testet med et par pulsvarmere i rib/ rillemønster. Tilsyneladende holder materialet
elasticiteten, så ribben ikke bliver helt flad efter kort tids brug, hvilket
ofte sker med uld/ bomuld blandinger eller ren bomuld. Langtidsbrug er ikke testet!
Samme små pulsvarmere efter montering og vask.
Et dejligt garn
for den, der gerne vil strikke i tyndere garn og opnå en blanding af uldens varmende
egenskaber og bomuldens ”kølighed” og glathed. Fint til beklædning som kommer
helt ind på kroppen, også til baby- og børnetøj, til lette sjaler, tørklæder
osv.
Jeg er
begejstret for, at det kan bevare en del elasticitet i ribstrik, når en rib strikkes stramt. Jeg
kunne sagtens fristes til strikke mig en lys, lækker sommertrøje, en
forårs-cardigan og/ eller let bluse af det, men også søde ting til de mindste
børnebørn.
(Jfr. Certificeringen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar