Vi vil ikke gå ned på udstyr, og der er kommet
så meget nyt gear, man næsten ikke kan undvære. Men strikkepindene er selvfølgelige det
allervigtigste.
Vi kan diskutere op og ned ad stolper, hvilke
der er de bedste og hver strikker har nok sine egne favoritter.
Jeg er selv gået over til at bruge rundpinde
til stort set alt… lige med undtagelse af strømpestrik, hvor jeg har glædet mig
selv med et sæt benpinde med ”hylster”. De er totalt skønne at strikke
strømper/ vanter med, men ellers er jeg til rundpinde og magisk loop.
Og til frem- og tilbagestrikning er
rundpinden stadig bedst- ikke mindst for hænderne og armene. Ingen stor vægt
langt ude, men hele arbejdet i skødet!
Mange synes bedst om ”klick-pinde”/ pindesæt
med løse wirer og der er da også mange fordele ved dem, f.eks. at man kan sætte
andre pinde på / forskellige i hver ende mm. … men uanset hvor godt pinden er
skruet på wiren, kan jeg få garn til at sidde fast i overgangen og nu er det
slut for mig.
Carbonpindene er fine og "holder godt på maskerne, så de ikke glider mere end vi ønsker, men metalspidsen sidder præcist der, hvor min ene hånds finger skal holde, og det irriterer mig, så dem har jeg lagt til side igen.
Jeg sværger til Addis pinde. Spidserne i letmetal er hule, så de får hurtigt en god temperatur fra hænderne og de har en super fin
overgang mellem wire og pind. Og så er wiren så blød og fleksibel, at den let lader
sig bruge til magisk loop, - også i ret korte udgaver helt ned til 60 cm.
Ellers bruger jeg helst 80-100 cm lange
rundpinde til magisk loop til f.eks. ærmer, huer, halsrør mm.
Og så er prisen faktisk så lille, at man kan
tillade sig at have et godt udvalg af pinde, selv i samme størrelse… også
siddende på det strikketøj, der lige venter på at motivationen kommer igen (Jo jo-
her er ofte 2-3 forskellige arbejder i gang på samme tid: det til bilkørsel,
det, der er til TV kiggere/ læsning og det, der kræver koncentration!)
Jeg har
netop suppleret med flere rundpinde - både som lace (dem med den tynde spids)
og almindelige rundpinde fra Addis.
Og her er mange størrelser oven i købet på tilbud:
https://emooto.dk/shop/addi-strikkepinde-haeklenaale-104c1.html
Men rundpind eller ej: det forhindrer jo ikke garnkludder!
jeg er vild med Chiaogoo strikkepindene de er bare skønne:)
SvarSletJeg skal bruge metalpinde, da jeg strikker stramt. Maskerne glider lettere, så jeg slapper mere af. Jeg har både et bredt udvalg af Addi/Drops/Hjertegarn - de hule metalpinde og Knit Pro metalsættet. Jeg begyndte med Addipindene og dengang købte jeg ofte og flere i samme størrelse og længde. I garnbutikken spurgte de til sidst "sig mig sælger du dem?"
SvarSletJeg har de sidste år mest brugt KnitPro, men i øjeblikket strikker jeg strømper på pind 2½ så nu er det Hjertegarns rundpind 80 cm, som svarer til Addi. Skal jeg strikke 2 på en pind bruger jeg 100 cm.