Viser opslag med etiketten Lænkekanter på flere måder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lænkekanter på flere måder. Vis alle opslag

mandag den 19. juni 2023

Lænkekanter på flere måder

Lænkekanter med 2 eller flere masker, hvor der tages løst af egner sig til retrille-strik, perlestrik eller andre strukturer, hvor der ikke strikkes glat, da de er stramme i det lodrette plan. 

Lænkekant over 1 maske:


 

2. maske er her strikket som en vrangmaske


Gør sådan: 

Første pind: tag 1. m vrang løs af med garnet foran masken, slå om p… strik p ud. ( Sidste maske som ret)

2. og alle følgende pinde. Tag 1. m vrang løs af med garnet foran masken, slå om… strik til omslag før sidste maske, strik omslaget og sidste maske ret sammen.

Samme prøve fra vrangsiden


Lænkekant over 2 masker:  ( kan også laves over 3 masker)

Rigtig fin ved ret- og perlestrikkede kanter, f.eks. forkanter med knaphuller: de yderste to masker skal danne en ”rullekant” som hestetømme. ( Kanten bliver lidt for stram i glatstrik!)

 

Start og slut af alle retsidepinde: 2 første og 2 sidste m strikkes ret (Uanset om der er retrille- eller perlestrik imellem).

 

Start og slut på alle vrangsidepinde: tag 2 m vrang løs af med garnet foran m, strik til sidste 2 m, 2 vr løs af med

garnet foran maskerne.  Stram garnet til ved vendinger.

 

(Garnet hænger 2 masker inde i slutningen af pinden når der er vendt!!  Stram let i garnet i begyndelsen af næste

retsidepind, så den ene maske bliver på vrangen af arbejdet).

Den ”lette”, men ikke helt symmetriske udgave:  På HVER pind tages de 2 sidste masker vrang løs af med garnet foran maskerne.  Stram let i garnet i de to retmasker, når der er vendt om til næste pind.

2 maskers lænkekant på retrillestrik

Lænekant med 4 masker: (kanten bliver egentlig en ”dobbeltstrik” men kun på de 4 yderste masker)

Alle pinde strikkes sådan: *1 r, 1 vrang løs af med garnet foran masken, 1 ret, 1 vrang løs af med garnet foran masken* … strik til de sidste 4 masker og gentag fra * til * (og altså ikke spejlvendt!!)

Næste pind starter igen med 1 ret, 1 vrang løs af med garnet foran masken osv. 

4 maskers lænkekant/ dobbeltstrik