mandag den 25. februar 2013

Pakning af trøjer til USA

Så skal de videre, alle hønsestriktrøjerne!!
Først vasker man dem alle 25... så der er lækre til en fælles "opvisning". 
Med lidt bæven smed jeg den først i maskinen...JUBII: Min vaskemaskine kunnen klare det uden problemer:"håndvaskeprogram" og 30 grader! Det gør jeg bestemt  med alle uldtrøjer fremover.
Det tager temmelig lang tid at få tørret 25 uldtrøjer! De var stor set overalt... for jeg kunne maks vaske 1-2 ad gangen, afhængigt at størrelsen.

Og så af sted til Silkeborg.
Sådan så de så ud efter foredraget i går på Kunstcenter Silkeborg Bad... men pyt. De var der alle sammen og der var jo masser af mennesker til at nyde dem!!! 
Og pakning bagefter: det klares med en god plastpose, en støvsuger og en fast knude! Ud med al luften og vupti: så fylder de ikke engang det halve.
Nu er det så spændende om de skal med Karins mand i en kuffert... en kæmpekuffert- eller de skal sendes mad fragtfirma. Vi får se.
jeg får i hvert fald først helt ro på mig, når jeg ved at de er fremme i god behold... alle 25!



Sidste glimt af Hønsestriktrøjer

I går hold jeg foredrag på Kunstcenter Silkeborg Bad. herligt at have samlet alle 25 sweatre... og se dem på søde kvinder.
Et par glimt. Sådan ser en sal ud, der er flydt op med lyttende folk. Man bliver jo helt ydmyg. Der måtte hentes stole og stole og stole...
Der blev strikket på livet løs under foredraget. Det synes jeg rigtig  godt om!!!
...og så lige trøjerne på helt almindelige, dejlige kvinder.

Alle 25 trøjer var på... samtidigt. Umuligt at fotografere.
Tusind tak til Jer, der har sendt mig billeder og til Jer, der lagde krop til!!

mandag den 18. februar 2013

Strik for en god sag

Og det er vi rigtig mange der gerne vil.

Hendes Verden har pt denne :

"Her på Hendes Verden vil gerne være med til at hjælpe, og det gør vi ved at designe to strikmodeller til børn i den aldersgruppe, som Mødrehjælpen oplever størst efterspørgsel til. Vi har lavet en sommerlig model i bomuldsgarn og en helårsmodel i uld".


Klikker man på linket står der:  

"Har du lyst til at hjælpe?  Mødrehjælpen har brug for al den hjælp de kan få, og du kan som strikker, hjælpe med at lave nogle søde modeller de kan sælge i deres butikker."



denne sweater er en skøn sag....

-  men så MIT store spørgsmål: 
Vil butikkerne tage en ordentlig pris for de håndstrikkede bluser, så de virkelig belønnes som "håndlavet"... eller vil man sætte en "vanlig lav" pris, som svarer til den der bruges på markeder/ i aktivitetscentre osv.?

Tager man  den sædvanelig lave pris, så gavner  det forbandet lidt og bliver dermed  ikke nogen stor anerkendelse til dem, der har ydet timers arbejde!

Så min bøn er at butikkerne tør give den ren ordentlig skalle og forlange en høj pris for en håndstrikket bluse, så strikkeren kan være stolt af sin donation og mødrehjælpen få en rigtig god indtægt via strikkernes hjælpende hænder.  

Jeg håber det sidste, -måske for naivt???

onsdag den 6. februar 2013

Strik på SAMSØ


Der arrangeres STRIKKE CAMP på SAMSØ i weekenden den 14.- 16. juni

Forvent følgende:  fredag aften med strikke cafe.
Lørdag  workshops kl. 9.00 - 11.30 og igen kl. 13.30 - 16.00.
Søndag r workshops kl. 9.00 - 11.30.

Der kan optages 15 deltagere pr. workshop.
Prisen sikkert den nette sum af bare kr. 150,-/ workshop.

Mere senere,for jeg har tilbudt mig med workshops.

torsdag den 31. januar 2013

Hue-vejr og hjemløse


Det har været koldt og rigtigt hue- og halstørklædevejr. Og der er vel ingen som rigtigt tror, at vinteren er forbid...endnu.
for små 14 dage siden var strikkeforeningen "Serøst strik... for sjov"  inviteret til at deltage i Textil messen i Vejle... for at sidde og strikke. Garnfirmaer, der havde stande på den lukkede forhandlermesse havde doneret herligt varmt ganr , så det var bare med at komme i gang. 
 Og geniale, gavmilde medlemmer havde fundet ud af at vi skulle strikke huer til hjemløse.
Altså fik vi lynhurtigt sat gang i garn go pinde, et stativ og en hastigt frembragt skilt,så vi ikke skullefortælle det hele 100 gange til messedeltagere og - gæster: 
Der blev i løbet af lørdag eftermiddag og små 3 timer søndag produceret huer, hæftet endersyet sammen, afleveret osv: i alt 80 huer til Vejle Herberg fik vi klaret( med hjælp af skønne gæster, der "lige" havde taget et par stykker med til samlingen.
 Varme og tykke huer i "mandefarver"
 Herlige og kulørte huer i "pangkulører"
 Smukke farvesammensætninger 
...et helt stativ fuldt efterhånden
Og så skønt ser det ud, når 80 varme huer , strikket med varme tanker bliver placeret på et par hylder på Herberget i Vejle. Til fri afbenyttelse af Herbergets brugere.  Vi håber at det luner!!!
Tusind tak til alle Jer, der gav to hænder med hver.

mandag den 28. januar 2013

Ny model for Filcolana

Så er en af mine  nyeste modeller  for Filcolana lagt på hjemmesiden. Se: www.filcolana.dk. Gå ind under menuen opskrifter og kig så under  New Zealand Lammeuld og find "Muscari"... det hedder ponchoen nemlig nu.Super enkelt at strikke go herlig i brug fordi der er "pulsvarmere integreret i modellen!



Jeg synes billederne er rigtig flotte og fik lov at bringe dem her!!!  

Detaljen: kraven, med knaplukning og et par skønne knapper med pangfarve. Kombinationen af lammeuld og baby-alpaka giver en super flot og dejlig kvalitet.


mandag den 21. januar 2013

Foredrag med Christel Seyfarth

Strikkeforeningen Seriøst strik... for sjov har aftalt foredrag med Christel Seyfarth i Vejen 
og jeg må invitere gæster med.pris 75,- for ikke medlemmer.



16. marts med Christel Seyfarth på Knudepunktet i Vejen.
Christel fortæller om sit strik, om baggrunden for mønstre og farver, om de seneste modeller og naturligvis om den kommende strikkefestival, som i år fejrer sine 10 år på bagen...  og dermed et jubilæum  med sin 5. Fanø Strikkefestival!!
Programmet kommer  ud "lige om lidt", på www.strikkefestival.dk ( i dag er siden nede på grund af omlægning!!) 
se indtil videre på http://www.christel-seyfarth.dk 

Foreningen  arrangerer jo en fælles bustur til Fanø til festivalen i september, så her her alle tider chance for at høre mere om hvad der foregår og få både inspiration og lyst til at deltage i turen. ( Mere herom senere)

Vi mødes på Knudepunktet  i Vejen 16. marts kl 13.- 17 til foredrag og ” prøvning + gramsning”, - derefter salg af kits og fælles strikke-café.
( Man må tage strikketøjet med... men det behøver man vel næppe sige til jer? )
Der kan købes kaffe/ kage og vi vil gerne have tilmeldinger inden/ senest  1. marts. 


Prisen er 50 kr./ medlem af "Seriøst.." og ikke medlemmer : 75,-( Kaffen betaler man på stedet) 

Tilmelding : navn,  antal  og evt.antal gæster til strikforsjovmail@gmail.com  
 
Betaling: 50 / medlem, 75,- pr ikke medlem til  vestjysk bank: 7605 konto 111 5715 (  vær søde at huske navn + antal deltagere)

AdressenKnudepunktet , Kærhøjparken 19, Vejen 

Med stor strikkehilsen 
Hanne.
Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer i Vejen !!